Tre unge udsat for gaderøveri i nat

Bevæbnet med kniv og peberspray har to gerningsmænd frarøvet penge fra unge på gaden i Frederiksberg.

På blot et par timer er Københavns Politi natten til søndag blevet kontaktet af tre personer, som alle er blevet frarøvet penge og mobiltelefoner på åben gade på Frederiksberg.

- Det er sket ved et-to-tiden i området omkring Svineryggen og Vodroffsvej, siger vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.

Området ligger umiddelbart vest for Sankt Jørgens Sø i midten af København.

- Ofrene er alle unge, der formentlig var på vej hjem fra byen. I alle tre tilfælde er der blevet truet med kniv, og i et enkelt tilfælde også med peberspray, siger Henrik Svejstrup.

Ingen af røveriofrene er dog kommet noget fysisk til.

På grund af de enslydende signalementer tror politiet, at det er de samme to gerningsmænd, der står bag røverierne.

De beskrives som værende midt i 20'erne, bar løstsiddende streetwear-tøj og talte dansk.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere