Kommune slår alarm: Vores vandløb og søer udtørrer

Fredensborg Kommune advarer om, at søer og vandløb i området enten er delvist udtørret eller på vej mod det.

Søer og vandløb har det overordentligt hårdt i sommerens knastørre vejr.

Mens der tales og skrives meget om marker og græsplæner, evaporerer vandløb og søer langsomt.

Nu er vandløb og søer så pressede i Fredensborg Kommune, at en opfordring lyder til borgerne:

Lad vandet blive i søerne og vandløbene.

- Det kan have store konsekvenser for dyrelivet i vandløbene og søerne, hvis der fjernes vand fra vandløbene især i øjeblikket, skriver kommunen i en meddelese på hjemmesiden.

I meddelelsen fremgår det, at vandløb og søer flere stederenten allerede udtørrede eller på vej til det.

- Mange steder er der i øjeblikket så lidt vand, at de dyr der lever i vandløbene og søerne allerede er meget pressede, skriver kommunen. 

Derfor lyder beskeden, at borgere, der skulle være kommet til at sætte en pumpe i et vandløb eller sø, skal fjerne den så hurtigt som muligt.

Det er ulovligt at hente vand fra vandløb og søer uden tilladelse fra kommunen.

Tidligere har Lyngby-Taarbæk Kommune advaret om, at vandstanden i Mølleåen er faretruende lav.

Dele af Donse Å, der løber fra Kirkelte til Kokkedal, er udtørret i varmen.
Dele af Donse Å, der løber fra Kirkelte til Kokkedal, er udtørret i varmen.
Foto: Fredensborg Kommune

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik