Her er Hegaards afløser i byråd - overtager eftertragtede poster

Som følge af Kristian Hegaards udtræden af Fredensborg Byråd indtræder 1. stedfortræder for Radikale Venstre som medlem af byrådet.

Marianne Bredgaard Karlsson.

Det er navnet på kvinden, der overtager pladsen i Fredensborg Byråd efter Kristians Hegaard (R). 

Det oplyser Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

Der venter Marianne Bredgaard Karlsson en række politiske poster.

Foruden pladsen i byrådet indtræder Marianne Bredgaard Karlsson også som medlem af Kulturudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, samt Venskabsbyforum.

Derudover bliver hun stedfortræder for sin radikale byrådskollega Bettina Bové i handicaprådet, kommunalpolitisk topmøde, valgbestyrelsen ved folketingsvalg og valgbestyrelsen ved kommunale valg.

Også Bettina Bové indtræder i en række nye udvalg, efter at Kristian Hegaard har forladt byrådet.

Marianne Bredgaard Karlsson er Kristian Hegaards afløser i byrådet i Fredensborg.
Marianne Bredgaard Karlsson er Kristian Hegaards afløser i byrådet i Fredensborg.
Foto: Radikale Venstre - Fredensborg


Trådte selv tilbage

Dermed bliver der sat et lokalt punktum i sagen Kristian Hegaard, der tog sin begyndelse i august. Her meddelte Hegaard, der blandt andet har været retsordfører hos Radikale Venstre, meddelte tidligere i august, at han udtræder af Folketinget såvel som Fredensborg Byråd.

Det skete efter, at han har udvist grænseoverskridende adfærd i forbindelse med fester i partiet.

- Jeg er hverken syg eller stresset. Derfor har jeg ikke planer om at søge orlov. Men udtræder af Folketinget, skrev han i et Facebookopslag.

Radikale Venstre bekræftede kort tid efter på Twitter, at Kristian Hegaard udtræder af Folketinget.

- Kristian Hegaard har netop meddelt os og resten af den radikale folketingsgruppe, at han for nylig har optrådt grænseoverskridende i festlig sammenhæng, skrev de.

- Derfor har Kristian truffet den beslutning, at han vil træde ud af Folketinget.

Her ses et ældre foto af Marianne Bredgaard Karlsson til venstre i billedet. På billedet ses også partigruppeformand Lars Simonsen og Kristian Hegaard i en yngre udgave.
Her ses et ældre foto af Marianne Bredgaard Karlsson til venstre i billedet. På billedet ses også partigruppeformand Lars Simonsen og Kristian Hegaard i en yngre udgave.
Foto: Radikale Venstre - Fredensborg

Senere fortalte pressechef hos Radikale Venstre, Jens Jørgen Madsen, til TV 2 Lorry, at Kristian Hegaard også ville forlader byrådet i Fredensborg som direkte konsekvens af den grænseoverskridende adfræd.

Kristian Hegaard blev valgt til Fredensborg Byråd ved kommunalvalget i 2009, da han var bare 18 år gammel. Siden er han blevet genvalgt i både 2013 og 2017.

Kristian Hegaard skrev i sit Facebook-opslag, at han for nogle måneder nogle måneder forinden havde haft en samtale med partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, fordi hun var blevet gjort opmærksom på, at han havde overtrådt en grænse hos et medlem.

- Det er ikke noget, jeg selv husker. Men jeg tager det meget alvorligt, og jeg er virkelig ked af at have opført mig grænseoverskridende. For sådan kender jeg ikke mig selv.

- Jeg havde alle intentioner om, at det ikke skulle gentage sig. At jeg efter denne samtale har begået en ny fejltagelse, må jeg tage konsekvensen af, lød det fra Kristian Hegaard.

Byrådsmedlemmer fra både Socialdemokratiet og Venstre ærgrede sig over Kristians Hegaards udtræden af kommunalpolitik i Fredensborg. Se eller gense indslaget nedenfor.

Byrådsmedlemmer i Fredensborg Kommune kommer til at savne Kristian Hegaard som politisk kollega.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik