Nils Rasmus Hansen fra Humlebæk fik en fartbøde syv en halv måned efter, at han kørte for stærkt. Det får ham til at undre sig over formålet med fartbøderne, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Hvis bøder skal forestille at være adfærdsregulerende - og ikke bare pengemaskiner - så er det sent at modtage et 'wake up call' over et halvt år efter, at færdselsloven er overtrådt, siger Nils Rasmus Hansen.
Nils Rasmus Hansen understreger, at han selvfølgelig har betalt bøden, men i princippet ikke ved, om det var ham, der kørte bilen den pågældende dag, der blev blitzet.
Billede af dårlig kvalitet
- Når hændelsen ligger helt tilbage i januar, er det svært at huske, hvem der sad bag rattet, siger Nils Rasmus Hansen.
Han har været inde og se på billedet, som fotovognen har taget, men han forklarer, at billedet er taget på så stor afstand og er i så ringe kvalitet, at det er svært at se, hvem der er føreren, siger han til Frederiksborg Amts Avis.
Hos Administrativt Center Øst, der håndterer fartbøder fra fotovogne, forklarer centerchef Pernille Brinch at der normalt kun går omkring en måned, før fartbøden sendes ud.
En atypisk sag
Hun mener, at Nils Rasmus Hansens tilfælde er atypisk, men at fartbøden sandsynligvis kan være blevet forsinket af tekniske årsager.
Ifølge FDM er der juridisk ikke noget at komme efter, da en fartbøde først forældes efter to år, men juridisk konsulent ved FDM Dennis Lange er dog enig i, at den forebyggende funktion i fartbøder formindskes, når den først modtages flere måneder efter.
- Ulempen ved fotovogne er, at de ikke stopper den farlige handling med det samme. Og hvis der går syv en halv måned før bøden sendes ud, er man uvidende i en lang periode om sin fejl, siger Dennis Lange til Frederiksborg Amts Avis.
