Eventyrerens råd: Sådan holder du regn og kulde ude på vinterturen

Eventyrer Tore Grønne guider dig igennem alt det, du skal vide, når du tager på mikroeventyr i Lorryland. Her kommer han med sine bedst tips til, hvordan du kan holde dig selv og grejet tørt og undgå at fryse på vinterturen.

Der er masser af skønne ting ved den danske vinter, men vejret er desværre sjældent en af dem.

På vinterture er man nødt til at forholde sig til, at det sandsynligvis kommer til at regne, og at råkulden gør sit bedste for at finde vej ind til ens knogler.

quote Klæder du dig ordentlig på og pakker lidt udstyr, kan du sagtens få en god tur, selvom elementerne skaber sig.

Tore Grønne, eventyrer og turcyklist


Og er der noget, der kan spolere en god tur, er det altså at være sjaskvåd ude på stierne, komme til at fryse og bare ikke kunne få varmen igen. Eller at krybe ned i en gennemblødt eller for kold sovepose og ligge der som en anden druknet mus eller dybfrossen ispind og fantasere om den lune morgensol, der måske – men sikkert ikke – dukker op på himlen 13 timer senere.

Heldigvis er der ingen grund til at vade rundt med gasblå læber og ryste af kulde natten igennem, mens man drømmer om den varme seng derhjemme.

Klæder du dig ordentlig på og pakker lidt udstyr, kan du sagtens få en god tur, selvom elementerne skaber sig. 

Om vinteren er det vigtigt hele tiden at justere på sin beklædning, så man ikke bliver for varm, når man vandrer, og for kold når man sidder stille.
Om vinteren er det vigtigt hele tiden at justere på sin beklædning, så man ikke bliver for varm, når man vandrer, og for kold når man sidder stille.
Foto: Tore Grønne

Ekspedition Lorryland - Vinterturen

Den varme og tørre krop 

Trelagsprincippet er den bedste måde at klæde sig på til aktive ture i naturen.

Det fungerer på den måde, at man inderst mod kroppen har et lag varmt tøj, der samtidig er svedtransporterende. Her er især merinould en glimrende løsning, da det føles blødt mod huden, det isolerer godt – også selvom det skulle blive fugtigt – og din krop ånder godt i det.

Mellemlaget skal kunne det samme som inderlaget. Det sørger blot for mere varme, hvad enten man bruger en fleece, en fiberjakke eller en god, gammeldags sweater.

Yderst har man skaljakken og skalbukserne, som er ens beskyttelse mod vinden og regnen. De varmer sjældent særlig meget i sig selv, men har den store fordel, at sved og fugt kan komme ud inde fra kroppen, mens vinden og regnen preller udefra og ikke finder ind.

For husk, at selv når vinteren rusker, og vejret er koldt, kan man sagtens komme til at svede, hvis man sætter dampen op på stierne. Det er dog vigtigt, at man ikke bliver for våd ind mod huden, for mens det godt kan gå an, når man lystigt vandrer afsted, bliver man lynhurtigt kold, når man stopper.

Og her kommer det geniale aspekt ved trelagsprincippet ind: Sørger du for hele tiden at justere på dine lag – tage skalbukserne af, hvis det ikke regner eller hive et ekstra mellemlag frem, når du holder pause – har du glimrende forudsætninger for at holde dig varm og tør.

Til sidst har du brug for et par vandtætte støvler, handsker og hue. Og så er du klar. 

Rygsækken har fået et regnslag på, men står regnen ned i stænger, er det sjældent nok til at holde grejet tørt. Her er det bedste at pakke sine ting i drybags inde i rygsækken.
Rygsækken har fået et regnslag på, men står regnen ned i stænger, er det sjældent nok til at holde grejet tørt. Her er det bedste at pakke sine ting i drybags inde i rygsækken.
Foto: Bertel Henning

Den tørre rygsæk 

Efter en våd dag på stierne er det vigtigt at kunne komme i noget tørt tøj, når man kommer frem til sin lejr. Og ikke mindst at have en tør sovepose, man kan krybe ned i og få varmen. Selv gode, dyre rygsække, der holder en del vand ude, bukker dog hurtigt under for styrtregn, så husk derfor et regnslag til rygsækken.

Regnslaget er dog heller ikke altid nok, da det ikke slutter helt tæt. Vand stadig kan sive ind. Derfor er det en god ide at pakke noget af sit grej – f.eks. soveposen og det ekstra tøj – i en eller flere drybags nede i rygsækken.

Drybags er de her 100% vandtætte poser med rullelukning. Rullelukningen gør, at man kan komprimere sine ting mere end i en god gammeldags plasticpose, som i sig selv er et okay alternativ.

Og har man pakket på den måde, kan vandet ellers trænge ind i rygsækken lige så tosset, som det vil. Du har stadig knastørt tøj og en lunende sovepose klar, når du får brug for det. 

Selvom kulden ligger over landet, ser der ingen grund til at fryse om natten. En god sovepose er et af de vigtigste stykker udstyr til vinterture, og som med alt andet udstyr er det vigtigt, at den passer til forholdene.

Når du skal vælge en sovepose, vi du ofte se, at der er angivet tre temperaturer på den: komfort, limit og ekstrem. Den måde, man læser de tal på, er, at komfort er temperaturangivelsen til kvinder, limit er temperaturangivelsen til mænd og ekstrem er den temperatur, man kan overleve en nat i soveposen i, hvis man sover i den i et sæt langt undertøj.

quote Der er få ting så sure som at ligge og klapre tænder natten lang

Tore Grønne, eventyrer og turcyklist


Altså kan man hurtigt ignorere ekstrem-temperaturen og bruge de to andre angivelser som pejlemærke.

Og så skal man være opmærksom på, at det er meget forskelligt, hvornår vi begynder at fryse, og at en varm sovepose i sig selv ikke altid er nok til at kunne holde varmen. Find gode tips til at holde varmen i soveposen her.

Det vigtige underlag

Der er få ting så sure som at ligge og klapre tænder natten lang. Og det kan faktisk sagtens hænde, selvom man har pakket den varme sovepose, der ellers skulle kunne klare kulden.

Der kommer nemlig rigtig meget kulde op fra jorden, og har du ikke noget til at isolere mod den, kan du godt regne med en kold nat.

Underlag kommer i mange forskellige former – oppustelige, selvoppustelige eller lavet i skum – men uanset hvad du vælger, skal du have et, der passer til årstiden og temperaturen.

Når det kommer til underlag, måler man deres isoleringsevne i den såkaldte R-værdi. Jo højere et tal i R-værdi, jo flere kuldegrader kan underlaget klare. En tommelfingerregel er, at et underlag til vinterture skal have en R-værdi på 4 eller over. 

Det drypper en smule på vores tur gennem Vestskoven, så vi spænder en tarp op og får ly under kaffepausen.
Det drypper en smule på vores tur gennem Vestskoven, så vi spænder en tarp op og får ly under kaffepausen.
Foto: Tore Grønne

Den fleksible tarp 

En tarp er dybest set blot en letvægtspresenning, men den kan bruges på et væld af forskellige måder på tur. Man kan lave et shelter til at sove i med den, og på vores tur havde vi den mest med til pauserne. Det tager ikke lang tid at spænde tarpen ud mellem nogle træer – og så er der læ under kaffepausen.

Vi brugte også tarpen til at spænde op foran vores shelter på Orø, hvor en isnende vind stod direkte ind natten lang. Med tarpen oppe var der langt varmere i shelteret.

Og var det begyndt at regne, havde vi også holdt vandet ude. 

En lille foldestol er fantastisk om vinteren, når jorden ofte er våd og næsten altid kold. Her bliver foldestolene hevet frem, efter vi har fundet østers i Isefjorden.
En lille foldestol er fantastisk om vinteren, når jorden ofte er våd og næsten altid kold. Her bliver foldestolene hevet frem, efter vi har fundet østers i Isefjorden.
Foto: Tore Grønne

Den fine foldestol 

Jorden er rigtig ofte våd, fugtig og kold om vinteren – også selvom det måske ikke lige har regnet. Derfor er det lækkert med noget tørt at sidde på, hvad enten det er under pausen ude på stierne eller i lejren om aftenen.

Det kan være en lille foldestol, som ikke fylder meget i rygsækken, eller det kan være en lille siddepude.

Siddepuden er lettest, men med den lille foldestol kommer man lidt op fra jorden, og vi brugte flittigt foldestolene på vores mikroeventyr. Med en vægt på godt 300 gram per styk er det ikke fordi, de ligefrem tynger i rygsækken.

Her kan du tage med på ekspeditionens femte mikroeventyr: Østers direkte fra fjorden (5:6) 

Guiden fortsætter under videoen. 

Denne gang bringer turen eventyrer Tore Grønne og hans ven Bertel Henning til Orø i Isefjorden. Men på vejen dertil må selv den erfarne eventyrer næsten se sig slået af et slimet dyr fra fjorden.

Tore Grønnes samling af råd til nye eventyrere: