Brøndby manglede nye domsmænd: Det er væltet ind med ansøgninger

Kommunen efterlyste lægdommere og domsmænd, og resultatet har mildest talt været overvældende.

Det er væltet ind med ansøgninger, efter Brøndby Kommune startede en kampagne for at få kommunens borgere til at melde sig til tjansen som lægdommer eller domsmand.

Kommunen manglede 40, men hele 472 personer sendte en ansøgning af sted.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende, der er 472 borgere, som har ansøgt om at komme med på grundlisten, og vi er meget begejstrede. Det betyder meget for demokratiet, at vores domstole kører, som de skal, siger Kurt Damsted, der er formand for Grundlisteudvalget i Brøndby Kommune, til TV 2 Lorry.

Normalt finder kommunen sine domsmænd og lægdommere til grundlisten i de politiske partier, men denne gang havde de en akut mangel på 40 personer, og det fik dem til at gå alternative veje i jagten på ansøgere. 

Man søgte især ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk i aldersgruppen 18-30 år.

Fakta: Det er en grundliste

- Den store mangel på særligt yngre folk med anden etnisk baggrund fik os til at lancere en kæmpe kampagne. Vi sendte pressemeddelelser, hængte plakater op, lavede opslag på sociale medier og skrev direkte til borgere i målgruppen for at høre, om de ikke ville melde sig, og man må sige, at vores arbejde bar frugt, siger Kurt Damsted.

Retssikkerheden skal sikres

Grunden til, at der blev efterspurgt folk med en anden etnisk baggrund end dansk, er, at der i Brøndby bor mere en 80 forskellige kulturer af alle mulige slags efterkommere, og det var et ønske fra kommunens side, at de personer, som skal hjælpe de juridiske dommere i domstolene, afspejler befolkningen.

- For at sikre domstolenes arbejde og bedømmelserne i de forskellige retssager, så er det vigtigt, at der er en diversitet i grundlisten. På den måde kan vi sikre, at vi får et fuldstændigt retfærdigt system. Vi havde lidt problemer til at starte med, fordi de unge ikke var vante til at deltage i en domsproces, men det er vigtigt, at de lærer det, og vi er utroligt glade for, at de vil deltage i den seance, siger Kurt Damsted.

Som domsmand eller lægdommer i Brøndby vil man blive tilknyttet sager, der foregår i Østre Landsret og i Retten i Glostrup, som kommune hører til.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere