Der åbner sig en verden af bøger og fortællinger, når TV2 Lorry lørdag og søndag sender direkte fra årets største litteraturbegivenhed, BogForum 2016.
TV2 Lorry sender 10 timers live-tv i weekenden, så du kan møde både forfattere og bogelskere enten i dit tv eller her på hjemmesiden.
Programmet er spækket med etablerede succes-forfattere og sprøde debutanter med aktuelle udgivelser på reolerne og noget på hjertet.
Og så kan du få vurderet dine gamle bøger, møde sulvudgivere og se tegnere i aktion, når vores livereportere guider dig rundt i alle afkroge af litteraturen og alle hjørner af BogForum.
Følg med på tv2lorry.dk og på TV2 Lorrys egen kanal, Lorry+, fra kl. 11 - 16 - både lørdag d. 12. nov. og søndag d. 13. nov.