Virksomhed vil have mere benzin på Benzinøen – politikere kæmper imod

Københavns Kommune behandler lige nu et forslag om mere benzin og dieselolie på Prøvestenen. Men politikerne kæmper imod, da det forpurrer Københavns grønne planer.

Benzinøen eller Prøvestenen, som øen reelt hedder, er Københavns olielager. Foto: TV 2 Lorry

Prøvestenen i København.

Den kunstige ø ud for Københavns kyst har i årevis gået under navnet Benzinøen i folkemunde.

Siden 1934 har øen rummet de københavnske benzin- og oliereserver, men distributionen har efter oliekrisen i 1970’erne været mere begrænset end tidligere.

Prøvestenen - Det københavnske olielager​​​​

Prøvestenen er en stor, kunstig ø lige ud for Amagers kyst.

 

Den blev etableret helt tilbage i 1713 med det formål, at den skulle være et forsvarsanlæg, hvorfra man kunne beskytte indsejlingen til Københavns Havn.

 

Øen opstod ved, at man sænkede en flydedok, der havde navnet Prøvestenen. Men herefter kom man ikke meget længere, og anlægget gik i forfald.

 

I anden halvel af 1800-tallet blev den egentlige ø etableret.

Her startede man med at sætte et par store linjeskibe på grund, hvorefter man kunne tilføre yderligere materiale.

 

Siden blev der bygget et fort på den nye ø kaldet Prøvestensfortet.

 

Områdets funktion som forsvarsværk holdt ikke længe - den ophørte i 1922, da Søværnet opkøbte området for at bruge det til opbevaring af olie og benzin.

 

I 1933 overtog Københavns Kommune det nedlagte fort på øen, og i dag rummer den Københavns oliehavn. Lagrene nu om dage er dog mindre end før oliekrisen i starten af 1970´erne.

I dag er der fortsat brændstof i form af både benzin, diesel og flybrændstof på øen, men et forslag om at udvide opmagasineringen af de fossile brændstoffer på øen har alligevel fået politikerne i det københavnske Teknik- og Miljøudvalg til at slå bremsen i – selvom de måske ikke kan.

Firma vil have mere benzin og olie på Prøvestenen

Gigantfirmaet Oiltanking Copenhagen A/S (OTC) har nemlig ansøgt om at få lov til at udvide deres lager på Prøvestenen.

Indtil nu har firmaet stået bag store lagre af flybrændstof, men nu vil de udvide med både benzin og dieselolie.

Prøvestenen er underlagt Landsplansdirektivet, som betyder, at den er udlagt til opbevaring af farligt affald. Og derfor har politikerne i København reelt ingen indflydelse på, hvorvidt OTC kan udvide.

Når ansøgningen så alligevel er havnet på politikernes bord, skyldes det, at udvidelsen har konsekvenser for kommunen – og nu vil de have undersøgt, hvor store konsekvenser der er tale om.

Politikere: Det skal undersøges til bunds

- Groft sagt kan man sige, at vi udvider en sort forretning i byen København, som gerne vil være grøn. Og det trækker også sorte spor gennem vores by, siger Mette Annelie Rasmussen, Radikale, til TV 2 Lorry.

Udvidelsen af OTCs olielager betyder nemlig også mere fossilholdig trafik inden for kommunegrænsen.

Det fremgår af en såkaldt Miljøkonsekvensundersøgelse, som Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har udarbejdet.

De store mængder brændstof skal nemlig fragtes til Prøvestenen med tankskibe, hvor brændstoffet herefter skal opbevares.

Efterfølgende skal brændstoffet omtankes til lastbiler, som skal distribuere det til tankstationer i hovedstadsområdet.

- Det er på ingen måde belyst, hvor meget det vil belaste miljøet. Der er behov for at vide, hvilke konsekvenser det får for CO2-udledningen, hvis man fylder de gamle Shell-tanke op igen, siger Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti.

Et ønske, der bakkes op af flere partier.

- Vi ønsker at få en række forhold belyst, inden det besluttes, om Oiltanking Copenhagen kan genoptage import, oplagring og distribution af flybrændstof på Prøvestenen. Endelig skal de spritnye planer om Lynnetholmen også tages i betragtning, siger Klaus Myging, der sider i Teknik- og Miljøudvalget for SF. 

03:52

Københavns kæmpe lager af benzin og flybrændstof - det der i folkemunde kaldes Benzinøen ved Amager - kan blive endnu større. Virksomheden Oiltanking Copenhagen har søgt om at udvide lageret - det betyder 35 lastbiler mere til og fra øen hver dag. Det går stik imod planerne på rådhuset om at gøre København CO2-neutral. Men som det ser ud nu, kan politikerne i København intet stille op.

Luk video

CO2-neutral hovedstad i 2025?

Københavns Kommune har et erklæret klimamål om at være CO2-neutrale i 2025. Det betyder blandt andet, at kommunen vil begrænse den tunge trafik i byen, som samtidig skal gøres grønnere ved brug af andre drivmidler end benzin og diesel.

Vi har en formodning om, at det sætter et øget CO2-aftryk på byen

Mette Annelie Rasmussen, De Radikale

Ifølge de Radikale er den rapport, som forvaltningen har lavet, særdeles mangelfuld, når man tænker på udledningen af CO2 i forhold til Københavns klimamål.

- Det er en sort forretning for det grønne potentielt.

- Vi har en formodning om, at det sætter et øget CO2-aftryk på byen, og vi vil gerne se, hvordan det påvirker 2025-planen om en CO2-neutral hovedstad, siger Mette Annelie Rasmussen til TV 2 Lorry.

Derfor har et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i København besluttet at sende indstillingen fra forvaltningen tilbage sammen med en række opfølgende spørgsmål, der kredser om CO2-udledningen.

Liberal Alliance stemte som de eneste for at lade forslaget komme videre til offentlig høring, mens Socialdemokratiet og Konservative undlod at stemme, og dermed ikke var med til at sende spørgsmål tilbage til forvaltningen.

Konservative vil have anden placering

Ifølge Jakob Næsager fra Konservative er det deres holdning, at selv hvis CO2-udledningen er i orden, vil de ikke godtage placeringen af de foreslåede benzinlagre.

- Vi vil gerne have det længere ud på Benzinøen. Det ligger på den del af benzinøen, som er tættest på beboelse. Vi vil gerne have det ud på den del, hvor det ligger længst væk fra beboelse, siger han til TV 2 Lorry og tilføjer:

Lige meget hvor meget vi kæmper for København, så ændrer det ingenting

Lars Weiss, Socialdemokratiet

- Vi har pligt til at anvise et sted, hvor det kan være. Så vi kan ikke bare sige nej. Men vi kan måske finde et andet sted, som er mere egnet Det, som er foreslået. Derfor vil vi have undersøgt, om vi skal give en tilladelse, der hvor de gerne vil have det, eller om vi kan blande os i placeringen, så de skal finde et andet sted tættere på Øresund.

Ifølge Mette Annelie Rasmussen er det også Radikales, Enhedslistens, SF og Alternativets mål at få undersøgt mulighederne for at få flyttet placeringen nærmere.

- Han vil gerne have en anden placering, og det vil vi også gerne. Hvis Næsager ville have en anden placering, så skulle han have stillet det forslag, så vi kunne stemme for, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Her ses Mærsk Raffinaderiet også kendt som Pyrolyseværket på Prøvestenen fra oven i 1954. Foto: Peer Pedersen - Ritzau Scanpix

En tabt kamp, siger Socialdemokratiet

Hos Socialdemokratiet, det største parti i København, mener man, at slaget er tabt.

Derfor mener Lars Weiss, at en politisk kamp er tomme ord, da der ikke kan gøres mod et direktiv, som er bestemt på landsplan.

- Det er at stikke folk blår i øjnene, fordi det er en del af landsplansdirektivet. Så lige meget hvor meget vi kæmper for København, så ændrer det ingenting, siger Lars Weiss fra Socialdemokratiet.

Den holdning deles dog ikke af partierne, som har sendt spørgsmål tilbage til forvaltningen.

- Vi vil gerne være lidt mere ambitiøse end socialdemokraterne åbentbart vil være i forhold til det grønne aftryk. Og så vil vi se på de politiske handlemuligheder derefter. Det handlier ikke om at stikke blår i øjnene, det handler om at have et korrekt oplysningsgrundlag. Det synes jeg altid, vi bør have, før vi træffer beslutninger.

- Hvis vi gør det her, ser jeg det som et problem i forhold til vores klimamål om at gøre København CO2-neutral i 2025, siger Mette Annelie Rasmussen til TV 2 Lorry.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret