Men i vores følelsesmæssige geografi betyder de stadig mindre. Og kommuner er truet på identiteten, fordi borgere har "et aftagende tilhørsforhold til deres kommune".
Sådan konkluderer en arbejdsgruppe under Økonomi- og Indenrigsministeriet, som op til kommunalvalget har besøgt og nærstuderet demokratiet i 17 kommuner.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Rapporten "Op af sofaen - anbefalinger til lokaldemokratiet" peger på, at kommunen er udfordret af, at det er de mindre lokalsamfund, vi føler for.
Kommunen ser vi mere som en serviceleverandør, "Kommunen A/S", hvor vi er kunder. Desuden lever mange moderne mennesker som "transitborgere", der hyppigt flytter rundt i landet efter uddannelse eller job.
At kommunen nok administrerer det lokale liv, men ikke har plads i vores hjerter, bekræfter flere iagttagere, en af dem Høgni Kalsø Hansen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet:
"Jeg ved ikke, om vi overhovedet er knyttet til vores kommune. Vi er knyttet til det sted, hvor vi hører til, og det bygger på sociale relationer, familie og venner. Hvad kommunen hedder, og hvem der styrer, er ikke helt lige meget for os, men det er sekundært.Det er ikke kommunenavnet, der gør noget, men de sociale rum, vi indgår i."
Ifølge Henrik Toft Jensen, kommunalforsker og professor ved Roskilde Universitet, er der en tæt forbindelse mellem den faldende identitetsfølelse og kommunalreformen i 2007, hvor en række købstæder med hver sin lokalstolthed blev fusioneret:
"Man skal ikke undervurdere, hvad det betød for borgerne i Korsør og Skælskør at blive en del af den nye Slagelse Kommune. For eksempel hvad man lokalt føler ved, at der på den gamle Korsør Brandstation nu står Slagelse Beredskab. De gamle købstadsnavne rummer for mange en identitet, som ikke lige lader sig skifte ud."
Hans Hauge er lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen "Danmark" om nationalfølelse. Her konkluderer han, at "ingen vil dø for EU", fordi det europæiske, overnationale fællesskab alene er bygget på fornuft og skabt ovenfra af politikere. Og præcis på samme måde forholder det sig med kommuner og regioner i Danmark. Dem er der heller ingen, der vil dø for.
"En kommune er ikke et kulturelt fællesskab, men en rationel administrativ enhed. Man forsøger at markedsføre Holstebro og Aarhus som kulturbyer, men det er bestemt fra oven, det bygger ikke på, hvad borgerne føler.
Hvis man skal have en dansk kommunal identitet svarende til den tyske heimat-følelse, kræver det mindre enheder, hvad kommuner i Tyskland også er," siger han.
Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker i firmaet Fremforsk, ser et problem i selve ordet kommune.
Det er mest et ministerielt udtryk, mens det er ordet by, vi relaterer os til. Som eksempel nævner han, at fire kommuner, Hammel, Hadsten, Hinnerup og Hvorslev i dag udgør Favrskov Kommune.
"Det er byer, der måske ikke har haft ret meget med hinanden at gøre historisk set, og så bliver kommunen en forvaltningsenhed frem for en bymæssig enhed. På samme måde bliver fynboerne ikke til syddanskere af at komme med i Region Syddanmark."
Ifølge Jesper Bo Jensen behøver det ikke at være et problem for os, at vi ikke identificerer os følelsesmæssigt med kommune eller region. Men det gør det sværere at være kommunalpolitiker.
