Ung kvinde får medalje for heltemodig indsats

22-årige Maj Britt Phillipsen fra Gundsølille nord for Roskilde reddede natten til den 21. januar 10 heste ud af en brændende længe på familiens ejendom ved Gundsølille ved Roskilde.

I dag modtager den unge kvinde en medalje fra Dyrenes
Beskyttelse for sin heltemodige indsats, skriver DAGBLADET
Roskilde, torsdag.- I Dyrenes Beskyttelse ønsker vi at belønne
og fremhæve gerninger, hvor mennesker gør en kæmpe indsats for
at redde dyr i nød. Og det er der tale om her. At alle 10 heste
slap ud i live fra en voldsom brand. Det er da et mirakel,
udtaler kredsformand i Gundsø, Vagn Stagis.Maj Britt Philipsen
handlede hurtigt og med sit eget liv som indsats, da hun udførte
sin heltegerning. Politi og brandvæsen blev alarmeret klokken
00.53 den 21. januar, men allerede inden de var nået frem, var
hestene reddet ud. Redningskvinden var vågnet til et ordentlig
spektakel, og da hun kiggede ud af vinduet, var gårdspladsen
oplyst af de flammer, som var godt i gang med bide sig fast i
den længe, hvor familiens heste stod opstaldede.- Jeg kan
hverken huske, hvad jeg tænkte, eller hvad jeg sagde, men jeg
var dybt fokuseret på, at hestene skulle ud i live - og det kom
de heldigvis, fortæller Maj Britt.Det lykkedes Roskilde
Brandvæsen at få reddet resten af ejendommen, men længen, hvor
hestene stod, er totalskadet. Maj Britt blev efterfølgende
indlagt til observation for røgforgiftning, men er nu tilbage på
sin maleruddannelse igen. Maj Brit Phillipsen får Dyrenes
Beskyttelses sølvmedalje, et diplom og 1000 kroner ved
overrækkelsen i dag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik