Uheldig timing for Brøndby-salg af fanaktier

Mandag åbner Brøndby Supporter Trust for, at superligaklubbens tilhængere kan købe fanaktier i klubben.

Da planerne for salg af aktier til Brøndbys fans blev offentliggjort, lød det optimistiske salgsmål på 10 millioner kroner.

Men mandag, hvor aktietegningen er åbnet, er prognoserne noget mere afdæmpede. I hvert fald, hvis man spørger Sune Blom, der er talsmand for Brøndby Supporters Trust.

- Situationen har ændret sig, siden vi indgik aftalen med Brøndby. Det er ikke realistisk for os at indsamle 10 millioner kroner ind nu, siger han til Ekstra Bladet.

Resultaterne er udeblevet for Brøndby i denne sæson, og lige nu ligger klubben sidst i Superligaen med blot ni point efter 15 kampe. Målet for aktiesalget er derfor justeret til 2000 aktier á 500 kroner, hvilket i givet fald vil give supportersammenslutningen én million kroner at købe A-aktier i Brøndby IF for.

Penge, der ikke umiddelbart løser ret mange problemer for superligaklubben, der kæmper med underskud på regnskaberne og en dyr efterregning som følge af den såkaldte feriepengesag.

Det økonomiske tilskud til klubben er dog også kun et sekundært mål i forbindelse med aktietegningen.

- Det handler om fan-indflydelse, flere på stadion og i sidste ende et økonomisk bidrag til klubben, siger Sune Blom til avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik