Ud og se med DSB - det behøver ikke koste noget.

Tusindvis af danskere slipper gratis fra at køre i tog med DSB uden billet. Statsbanerne havde ved udgangen af februar i alt 263.776 sager med kontrolafgifter, som ikke er blevet betalt, skriver Politiken tirsdag. Det skyldes, at DSB's togrevisorer skriver bøder ud hurtigere, end Skat kan nå at drive pengene ind hos de mange gratister.

I øjeblikket har DSB i alt 176 millioner kroner til gode hos
godt 31.000 personer. Det svarer til 5.600 kroner per snude. På
blot tre måneder er bunken af ubetalte regninger vokset med
14.000, skriver Politiken.

Stigningen er sket på trods af, at DSB i efteråret indledte en
kampagne for at få flere til at betale togbilletten. Samtidig
blev bøden for at køre uden billet sat op fra 600 til 750
kroner, og der blev sat civilklædte kontrollører ind i togene.
Mange af gratisterne kan nærmest være ligeglade, for der er
meget lange udsigter til, at de kommer til at betale.

»Jeg kan ikke forklare stigningen. Vi har den mest effektive
form for inddrivelse, fordi vi via Skat kan tilbageholde løn«,
siger direktør Gert Frost fra DSB S-tog til Politiken.

Vicedirektør Helle Hemmingsen fra Skats Inddrivelsescenter
oplyser, at sagerne fra DSB kommer løbende og kører gennem den
sædvanlige »rykkerprocedure«:
»De kører gennem inddrivelsesmaskinen, og så bliver der
eventuelt lønindeholdelse«, siger Helle Hemmingsen til
Politiken.

Hun oplyser, at såkaldte »umulige« sager løbende bliver
afskrevet. Det drejer sig om personer, som ikke har udsigt til
en fast indkomst. Hvis gratisten har forsørgerpligt og en
årsindkomst på over 118.000 kroner, kan Skat tilbageholde løn.
Men der kan gå årevis, før det eventuelt bliver tilfældet.

»Vi bliver ved med at forny kravet, så den unge mand, som vi
ikke i første omgang kunne få penge fra, slipper ikke fri, hvis
han engang får en ordentlig løn«, siger Gert Frost fra DSB til
Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik