Foto: Brian Bergmann - Ritzau Scanpix

Tysk strejke rammer flyvninger til og fra København

Tyve flyvninger mellem København og Frankfurt og München er ramt af tirsdagens strejke i de tyske lufthavne.

Flere af Tysklands største lufthavne er tirsdag ramt af strejker, og det har konsekvenser for rejsende, der skal flyve mellem København og de tyske byer Frankfurt og München.

Afgangene med SAS kl. 7.05, kl. 13.15 og kl. 18.15 fra København til Frankfurt er således aflyst.

Det samme gælder afgangene kl. 7.25 og kl.19.55 mod München.

Lufthansa har ligeledes aflyst flyvningerne fra København til Frankfurt kl. 9.55, 12.05 og 19.10, og flyvningerne til München kl. 8.45 og kl. 19.05. 

Se mere om de aflyste afgange på København Lufthavns hjemmeside her.

I alt er ti flyvninger fra København til de to tyske byer aflyst, og de samme gælder for ti flyvninger den anden vej. 

Se mere om de aflyste ankomster på Københavns Lufthavns hjemmeside her

Det er offentligt ansatte i flere tyske lufthavne, som tirsdag nedlægger arbejdet i utilfredshed med deres lønninger. 

Arbejdsnedlæggelsen vil stå på tirsdag fra klokken fem og frem til klokken 18. Onsdag ventes lufthavnene at fungere på fuld kraft igen.