Trist Nick Hækkerup ville gerne fortsætte i forsvaret

Nick Hækkerup vælger at glæde sig over, at han får lov til at fortsætte på ministerholdet.

Nick Hækkerup, Handels- og Europaminister (Socialdem.) Foto: TV2/Lorry

Nick Hækkerup (S) havde håbet, at han kunne få lov til at fortsætte som forsvarsminister.

Læs også: Tidligere skrottet Sass Larsen.....

Så enkelt kan det siges, efter at han fredag måtte se sig forflyttet til et mindre prestigefyldt ministerium og rollen som handels- og europaminister

- Jeg synes, at vi har nået rigtig, rigtig meget, siger den afgående forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til DR.

Læs også: Karen Hækkerup: Jeg åbner døren...

- Det havde jeg gerne arbejdet videre med, siger han.

Forflytningen sker efter en periode, hvor han angiveligt har været i opposition til regeringens vækstpakkeplaner og tanker om lavere selskabsskatter.

- Ja, jeg er ked af det, siger han på spørgsmålet om, han gerne ville have fortsat som forsvarsminister.

Læs også: Olsen Dyhr føler sig ikke opgraderet....

Han vælger dog også at glæde sig over, at han er blevet tilbudt en post som minister, selv om han ikke har fået lov til at fortsætte som forsvarsminister.

- Faktisk blev jeg stillet forskellige valgmuligheder i udsigt, så jeg ser det som et tilvalg, siger Nick Hækkerup til DR.

Regeringens rokade

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udnævnes til social-, børne- og integrationsminister.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup udnævnes til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr udnævnes til transportminister.

Forsvarsminister Nick Hækkerup udnævnes til handels- og europaminister.

Europaminister Nicolai Wammen udnævnes til forsvarsminister.

Medlem af Folketinget Henrik Sass Larsen udnævnes til erhvervs- og vækstminister.

Transportminister Pia Olsen Dyhr indtræder som medlem af regeringens koordinationsudvalg, idet skatteminister Holger K. Nielsen samtidig udtræder.

Transportminister Henrik Dam Kristensen og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov udtræder af regeringen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret