Tre fængslet for million-hæleri

De er velklædte og nyklippede alle tre. Tre unge mænd blev i går fremstillet i et lukket grundlovsforhør og sigtet for at have stjålet og videresolgt designermøbler og lamper for ikke under 1,2 millioner kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.      

Det drejer sig om to 21-årige mænd fra Kastrup og en 30-årig mand fra Vojens, som onsdag blev anholdt under en landsdækkende politiaktion mod indbrud og hæleri. De to 21-årige er sigtet for tyveri af særlig grov beskaffenhed ved talrige indbrud blandt andet i Nordsjælland.

Ifølge sigtelsen har de to i mindst otte tilfælde videresolgt tyvekosterne til den 30-årige mand fra Vojens, som på den baggrund er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Alle tre nægter sig skyldige.

      Med aktionen fortsætter Nordsjællands Politi sit fokus ikke bare på indbrudstyvene men også de hælere, som står klar til at sælge de eftertragtede stjålne designermøbler videre til danskerne.

- Vi forsøger, om vi kan få savet nogle af de grene af, hvor der sidder hælere. Så længe, der er nogen, der vil aftage tingene betyder det, at der også er tyve, der vil stjæle. Borgerne må forsøge at sikre sig mod tilbud, der er lidt for gode, for en dag står politiet måske og hiver deres lampe ned fra loftet, siger leder af Nordsjællands Politis afdeling for organiseret kriminalitet, Morten Kaare Pedersen til Frederiksborg Amts Avis.

De to 21-årige mænd blev varetægtsfængslet i fire uger, mens den 30-årige fik 14 dage i varetægt

     


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik