Torvebyens huse bliver mindre

Byggeriet af det 13.500 kvadratmeter store erhvervs- og boligbyggeri Torvebyen ved Blegdammen i Køge Midtby er i fuld gang. Men salget af de i alt 12 rækkehuse langs med Køge Å er ikke gået som forventet. Derfor har udviklingsfirmaet Becker og Nielsen besluttet at gå fra de planlagte tre etager med boligkvadratmeter ned til to etager.

-Fordi markedet ikke har været så responsivt, bliver i
stedet kun to etager udnyttet som beboelse. Husene bliver ikke
synligt lavere, siger direktør i Becker og Nielsen, Flemming
Nielsen.Rækkehusene, der før var på omkring 130
boligkvadratmeter, er nu i stedet på 112 kvadratmeter. Og hvor
de før kostede mellem 5,5 og 6 millioner kroner, så koster de nu
3.995.000 kroner.Foreningen Køge Å og Midtbys Venner ønsker, at
rækkehusene ud mod Køge Å bliver bygget lavere. Derfor er
formand for Køge Å og Midtbys Venner, John Danielsen, utilfreds
med den løsning, Becker og Nielsen har valgt.- Det hjælper ikke
på vores problem. Det vil stadig tage sol og lys og være en mur
ned mod åen, siger John Danielsen.Køge Å og Midtbys Venner har
klaget over byggeriet til Naturklagenævnet - men uden at få
medhold. - Nu må vi sende klagen til Ombudsmanden. Det kunne
ellers være undgået, hvis byggeriet var lavet, så det var
fornuftigt for alle parter, siger John Danielsen.