Liafi Studio vil bevare Palads' minde med ny trøje. Foto: Liafi Studio

Palads bliver hyldet med minde-trøje

Palads står til at skulle rives ned, og nu hylder tre unge fyre den ikoniske bygning med en mindetrøje.

Er du en af dem, der begræder den planlagte nedrivning af Palads, så er der hjælp at hente.

Der er mange bygninger, der kendetegner Københavns identitet, og Palads er en af dem

Alexander Liafi, medejer af Liafi Studio

For hvis sorgen over den ikoniske bygnings snarlige endeligt bliver for stor, kan du nu købe en trøje, der fanger biografens mange fortællinger.

Det er tre unge fyre, der står bag trøjen. Aske Chiko Wang, Jacob Benjovitz, og Alexander Liafi.

De elsker efter eget udsagn København og ville være ærgerlige over, hvis den 99-år gamle biograf skal rives ned. 

Læs også Politisk flertal for nedrivning af Palads

Med trøjen gør de deres for, at bygningen med de blå, røde, lyserøde, grønne og orange farver i hvert fald ikke vil gå helt i glemmebogen, hvis det ender med, at den bliver revet ned. 

- Vi ville gerne lave en trøje, der kunne bevare mindet om Palads. Der er mange bygninger, der kendetegner Københavns identitet, og Palads er en af dem. Så vi synes, nedrivningen af bygningen er et tema, der er værd at tage op, siger Alexander Liofi til TV2 Lorry og fortsætter:

Liafi Studio vil bevare Palads minde med ny trøje. Foto: Liafi Studio

- Det er ikke sådan, at vi er en bevægelse, der kæmper for at stoppe nedrivningen af den. Men det er en ikonisk bygning, som vi gerne vil minde.

En bygning med mange historier

Palads har siden 1989 givet genlyd i gadebilledet med sine mange farver. I den tid har mange kunne se utallige film i bygningens mørke biografsale. Men Palads er ikke kun film, det er en gammel bygning med mange forskellige tilknyttede historier. Netop det har de tre venner forsøgt at fange.

- Trøjen lægger lidt op til, at folk kan drage deres egne tanker om biografen og de historier, der hører til. Den skal ligesom understøtte folks egen fortælling. Det er en bygning, der spreder publikum, men vi har helt klart fået mest positiv respons på trøjen, fortæller Alexander Liafi.

Læs også Se forvandlingen: Det her kan blive fremtidens Palads

De tre herrer er ikke de eneste, der gerne så biografen blive, hvor den har stået siden 1918. Næsten 40.000 mennesker har nu deltaget i en afstemning om bygningens fremtid på TV 2 Lorrys Facebook-side, og 32.000 har tilkendegivet, at de ønsker bygningen bevaret. 

Mindetrøjen vil blive sat til salg i Liafi Studio i Studiestræde i indre København.