02:57

Tim er regionens bedste sosu - I dag kæmper han til DM

22-årige Tim skal torsdag konkurrere med andre sosu-assistenter om at blive landets bedste til DM i Skills.

22-årige Tim Henrik Christensen er allerede Region Hovedstadens bedste social- og sundhedsassistent, og nu går jagten ind på Danmarksmesterskabet.

I dag torsdag begynder årets udgave af DM i Skills - Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, hvor unge faglærte fra hele landet viser deres fag frem.

Og det er jo helt fantastisk at se, når mennesker lyser op på sådan en unik måde.

Tim Henrik Christensen, sosu-assistent

Og Tim Henrik Christensen elsker sit job på en demensafdeling, hvor han tager sig af ældre mennesker:

- Man finder lyspunkter i deres liv ved at tage udgangspunkt i deres livshistorie. Og det er jo helt fantastisk at se, når mennesker lyser op på sådan en unik måde, siger han.

Man skal både læse om sygepleje, medicin og psykiatri på uddannelsen - men jobbet kræver først og fremmest personlighed:

- Det må være min kommunikation, for det er det afgørende når man skal ud til borgeren.  Det falder mig meget naturligt.  Det er ikke noget man kan lære, siger han. 

Læs også Sygehus erstattede dåsemad med grøntsager: Så faldt sygefraværet

Regionen mangler de kloge hænder

DM i Skills kan netop vise andre unge, hvad jobbet som social- og sundhedsassistent kræver.

- Vi har trænet hver uge i den her måned op til konkurrencen og læst meget derhjemme. Jeg føler mig rigtig klar til det, og jeg håber selvfølgelig, at jeg vinder. Det er det, jeg går efter, siger han. 

Kun 14  procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden. Fortsætter det, mangler vi 7000 faglærte i regionen i 2020.

Tim Henrik Christensen vil gerne vise andre unge hvor stolt han er af sit fag - både ved at deltage i DM i Skills - men også ved at fortælle, hvor vigtigt hans job hos ældre, demente borgere er. 

DM i Skills foregår i Gigantium i Aalborg fra torsdag til lørdag.

Du kan opleve, hvordan det går de unge faglærte fra Hovedstadsområdet, og se hvem der vinder på vores tv-kanal Lorry PLUS på lørdag klokken 10 til 12 - og på tv2lorry.dk.

DM i Skills - dyst i smørebrød og gulvlægning

  • Her DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.
  • Der dystet i 40 forskellige discipliner - alt fra elektriker, frisør, tækkemand og smørebrødsjomfru.
  • Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.
  • Ved det seneste DM i Skills besøgte 62.000 mennesker eventet i løbet af mesterskabets tre dage, hvilket gør DM i Skills til det største uddannelsesevent i Danmark.
  • DM i Skills finder sted den 26. – 28. januar 2017 i Gigantium i Aalborg.