Terminal A: Vi fortsætter

Det får ingen betydning for projektet Terminal A, at Københavns Lufthavne A/S nu vælger selv at bygge en ny lavpristerminal. Det siger projektgruppens direktør, Mogens Kornbo, til finans.tv2.dk.

Københavns Lufthavne vil have en ny lavpristerminal, CPH Swift, klar i 2010. Men det skræmmer ikke Terminal A–folkene, der vil leje sig ind på lufthavnsområdet i Kastrup og bryde Københavns Lufthavnes monopol.
- Vi stopper ikke. Vi hilser konkurrencen velkommen, og hvis vi får lov at agere på lige vilkår vil den fri konkurrence afgøre, hvem der har det bedste produkt, siger Mogens Kornbo til finans.tv2.dk.
Ifølge Kornbo vil det kun gavne konkurrencen, hvis der bliver bygget to lavpristerminaler i Kastrup, og han ser ikke noget problem i hverken kapacitet eller efterspørgsel.
Han oplyser samtidig, at Konkurrencestyrelsen nu er gået igang med at behandle Terminal A-folkenes klage over, at Københavns Lufthavne ikke vil udleje det areal, hvor Terminal A efter planen skal ligge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik