Tasketyveri i Højesteret

Østre Landsret mener, at det er en alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser at stjæle tasker fra ældre damer i Føtex. Nu ser Højesteret på sagen.

Højesteret behandler en sag om to langfingrede polakker, der
står til udvisning for at have stjålet tasker fra ældre damer i
Føtex på Frederiksberg.
Østre Landsret sendte dem sidste år to måneder i fængsel med
efterfølgende udvisning, men deres forsvarer, Lise Holten, har
fået sagen i Højesteret for at rette op på en slingrekurs i
landsretten.
En anden polsk mand fik fire måneders fængsel for 18 tyverier
i en lignende, men grovere sag. Han slap for udvisning.
Det er tolkningen af et EU-direktiv, der siger, at EU-borgere
ikke kan udvises, medmindre personens adfærd udgør "en reel,
umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse", som deler vandene.
- Der må være en nedre grænse, sagde forsvarer Lise Holten
onsdag til de fem kappeklædte dommere i Højesteret i København.
Anklageren mener ikke overraskende, at landsrettens dom er i
tråd med EU-direktivet.
- Vi skal beskytte det danske samfund mod betydelig
organiseret berigelseskriminalitet. Det er stærkt
utryghedsskabende blandt almindelige borgere, siger Jesper
Hjortenberg som argument for, at det er i orden at smide
tyveknægtene på porten.
Lise Holten slår på, at det er personen, som skal vurderes og
ikke forbrydelsen.
- For ellers er en dom en automatisk udvisning, siger hun.
Hun understreger, at de tilsyneladende samfundstruende
polakker ikke er kendt for tidligere kriminalitet, og at de i
øvrigt var godt fordrukne, da de havde forsøgt sig som
tasketyve.
Højesteret afsiger dom den 19. oktober.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik