Foto: TV2/Lorry

Svenskerne er vendt tilbage til Helsingør

I Helsingør har svenskerne igen indtaget byen - og det kan mærkes på omsætningen.

Både på cafeer og i butikker - og på Kulturværftet og Kronborg - kan væksten mærkes.

Café- og butiksejerne har da også svært ved at få armene ned over de mange besøg fra den svenske side af Sundet.

Det er måske ikke så mærkeligt, for de har slået rekorden fra sidste års sommer, der ellers var god. Det skriver Frederiks Borg Amts Avis.

Helsingør Cityforening vurderer, at det især er satsningen på Helsingør som Kultur- og eventby, der har gjort en forskel.