Stor åbningsfest i Vanløse: Endelig åbnede Kronen

00:44

Det nye shoppingcenter 'Kronen' i Vanløse kunne i dag byde de første gæster velkommen efter, at overborgmester Frank Jensen klippede den røde snor over.

Der var balloner, flag og udklædte sælgere, da det nye shoppingcenter Kronen i Vanløse endelig kunne åbne dørene op efter flere års ventetid og byggeri. 

Mange nysgerrige besøgende var mødt op for at se det nye shoppingcenter. Det var overborgmester Frank Jensen, Soc.dem., og DAD-forsanger Jesper Binzer, der fik æren af at klippe den røde snor over og byde de første besøgende velkommen til det ottende største shoppingcenter i Københavnsområdet. 

- Åbningen går rigtig godt, og vi er glade. Da den røde snor blev klippet over af overborgmesteren og Jesper Binzer i morges, var mange feststemte borgere mødt op. Vores udlejere har sidenhen haft rigeligt at se til med de mange gæster, der har været en tur forbi, og det er jo dejligt, siger Mette Kapsch, partner i Solstra Capital Partners. 

Læs også Julehjælp i Vanløse: "Hvorfor spilde, når man kan dele?"

Borgerne i Vanløse kan blandt andet se frem til 60 nye butikker med alt fra dagligevarer til modebutikker. Derudover vil centret også huse en række restauranter og cafeer. 

I løbet af åbningsfesten kan de besøgende blandt andet se frem til en gratis koncert med Jesper Binzer, der har lavet et nyt solo-album. 

Det nye område med butikker og boliger er blevet døbt Kronen Vanløse, da navnet har en stærk historisk forbindelse til byen. 

Læs også Shoppingcenter øger sikkerhed efter krimi-bølge