10:54

Se den fulde valgdebat om, hvordan politikerne vil tiltrække flere turister til kommunen ved at klikke på billedet. Video: Mads Nissen - Scanpix

Stevns: Sådan vil kommunen lokke flere turister til

Stevns Klint er kommet på UNESCOS verdensarvliste. Men ifølge byens borgere har kommunen ikke udnyttet de muligheder, den anerkendte liste giver.

- Det var en mærkelig beslutning, at vi fik noget virkelig godt at vise frem, men i stedet for at vise det frem, så lukker man turistkontoret. Det har vi aldrig forstået.

Det forklarer den frusterede Per Nørgaard, som er borger i Stevns Kommune. 

Per Nørgaard hentyder til Stevns Klint. For selvom klinten har skabt en masse politiske stridigheder, har det også været godt for kommunen. Klinten er kommet på UNESCOs verdensarvliste, og det har haft en stor betydning for turismen i byen. Men ifølge Per Nørgaard har kommunen ikke formået at gribe de muligheder, som UNESCO har givet. 

Læs også Forestilling om Stevns Klint nomineret til Reumert-pris

Turist-kontor boomede med besøgende

Kommunen valgte nemlig at lukke byens turistkontor. En beslutning som borgerne ikke var tilfredse med. Derfor oprettede de et frivilligt turistkontor sommeren 2017. 

Der er gået politisk fnidder og fnadder i det. Vi har ikke udnyttet det, at vi er kommet på verdensarvlisten.

Steen S. Hansen, spidskandidat, Socialdemokratiet.

- Det gjorde vi, fordi vi har en meget dejlig egn at vise frem, men der er ikke nogen, der vidste, hvor man kunne se noget, fordi man havde lukket for turistkontoret, siger Per Nørgaard, som er en af initiativtagerne bag det frivillige turistkontor og borger i kommunen.

Ifølge Per Nørgaard har der være 3796 besøgende hos det frivillige turistkontor. Han har nu et ønske om, at det er kommunen, der overtager turistformidlingen på Stevns.  

Læs også Stevnsballade: "Det er ret usædvanligt"

Digital-portal skal guide turister 

Spidskandidaten for Radikale Venstre, Line Krogh Lay, kan godt forstå Per Nørgaards bekymring.

- Vi må konstatere, at folk ikke ved, hvor de skal gå hen, når de kommer til Stevns Kommune.

- Vi skal have en ordentlig digital-portal, hvor turisterne kan komme ind og få informationer, siger hun.

Men ifølge den socialdemokratiske spidskandidat Steen S. Hansen, handler det også om, at kommunen er gået glip af en stor mulighed for at markere byen inden for turismebranchen:

- Der er gået politisk fnidder og fnadder i det. Vi har ikke udnyttet det, at vi er kommet på verdensarvlisten, siger han. 

Læs også Forestilling om Stevns Klint nomineret til Reumert-pris

160 millioner til besøgscenter

Mogens Haugaard, som er borgmester og spidskandidat for Nyt Stevns, mener dog at der allerede nu er gjort meget for turisterne i byen.

Vi skal have en ordentlig digital-portal, hvor turisterne kan komme ind og få informationer.

Line Krogh Lay, spidskandidat, Radikale Venstre. 

- Der er fuld begejstring. Vi har afleveret en fond-ansøgning på 160 millioner kroner til et besøgscenter. Vi er i vækst på vores tursime, men vi mangler lige præcis den detalje, som Per nævner. Når der kommer så mange, så skal vi have fordelt dem ud på vores kommune, forklarer han. 

Du kan se hvilke danske attraktioner, der ellers er en del af UNESCOS verdensavliste her. Derudover kan du øverst i artiklen se den fulde valgdebat om, hvordan politikerne vil lokke flere turister til byen.