Smykkefirma taber stor værdi på fondsbørsen

En markant nedjustering åbner Pandora-aktien med et fald på over 70 procent. Aktionærer taber milliarder.

Smykkeselskabet Pandora faldt over 70 procent på Københavns Fondsbørs efter choknedjustering og fyring af topchef kort efter åbningen.
Efter et kvarters handel rettede selskabets kurs sig en smule med et fald på 62 procent.
Nedturen på fondsbørsen koster aktionærerne milliarder af kroner, viser beregning fra Ritzau Finans.
Et fald på 68 procent til kurs 47,5 svarer til et fald i markedsværdien på knap 13 milliarder kroner til 6,2 milliarder kroner.
Reaktionen fra investorerne falder prompte, efter Pandora tirsdag morgen offentliggjorde selskabets halvårsregnskab to uger før planlagt.
Regnskabet gemmer på en markant nedjustering, og samtidig får topchef Mikkel Vendelin Olesen en fyreseddel.
Pandora ser nu en omsætning i 2011 på niveau med 2010. Tidligere ventedes en omsætningsstigning på 30 procent.
Alene i juli er selskabets omsætning faldet med omkring 30 procent fra samme periode sidste år, oplyser selskabet.
I andet kvartal steg Pandoras omsætning bare 3,6 procent til knap 1,4 milliarder kroner.
Bundlinjen viste et resultat på 626 millioner kroner mod 401 millioner kroner sidste år, mens overskuddet før skat landede på 705 millioner kroner mod 489 millioner kroner i samme periode sidste år.
Pandoras omsætning dykkede i andet kvartal med 11,9 procent i Europa til 483 millioner kroner. Tyskland gik tilbage med 20 procent til 119 millioner kroner og i Storbritannien solgte Pandora 13 procent mindre for 166 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik