Foto: TV 2 Lorry

SMS ved valg er en ommer

Roskilde kommunes planer om at sende en SMS på valgdagen til folkeafstemningen d. 3. december, får ikke borgerne til at huske at stemme.

En SMS der skal huske dig på at stemme på valgdagen - det kan lyde som en god ide. Men det har kun effekt hvis den kommer inden valgdagen. Det skriver DR København.

Det er konklusionen fra de forskere, der har undersøgt om en SMS påmindelse ved to tidligere valg, virkede.

- Noget af det klareste resultat, vi har i alle vores undersøgelser, er, at de sms'er, der kommer ud på selve valgdagen, ikke har nogen effekt, siger Jonas Hedegaard Hansen fra Københavns Universitet til DR P4 København.

Alligevel har Roskilde Kommunes økonomiudvalg netop vedtaget at sende borgerne en sms på valgdagen.

Jonas Hedegaard Hansen er ph.d.-studerende ved Center for Valg og Partier og en af forskerne bag undersøgelserne. Konklusionerne fra sms-undersøgelserne har forskerne ifølge Jonas Hedegaard Hansen sendt til alle landets kommuner. Også Roskilde kommune.

S nu vil borgmester Joy Mogensen se på sagen en gang til:

- Men med det du fortæller mig nu, vil jeg vende det en ekstra gang med økonomiudvalget, om vi skal sende den en dag før eller flere dage før, siger hun til DR København.

Det var ved kommunalvalget 2013 og Europaparlamentsvalget i 2014, et hold forskere kiggede på virkningen af SMSér.