Skudoffer er bandemedlem: Har ladet sig udskrive fra hospitalet

En blot 20-årig mand blev natten til mandag ramt af skud, da han befandt sig i sin bil på vejen Ruten ved Tingbjerg. Ifølge politiet er skyderiet banderelateret.

quote Vi er ikke i tvivl om, at der er nogle banderelationer indblandet i det

Torben Svarrer, vicepolitiinspektør hos Københavns Politi

- Vi ved, at han blev indlagt på sygehuset, da han blev skudt. Vi ved også, at han har ladet sig selv udskrive efterfølgende.

Sådan lyder beskeden mandag morgen fra vicepolitiinspektør hos Københavns Politi, Torben Svarrer, til TV 2 Lorry.

En ung mand på 20 år blev natten til mandag ramt af skud i Tingbjerg i et såkaldt drive-by skyderi. 

Manden blev ramt i foden af et enkelt skud, men ifølge vicepolitiinspektøren blev der løsnet flere skud ved hændelsen.

- Vi ved, at han kommer kørende i en bil, og der kommer en bil op på siden af ham, hvorfra der bliver afgivet skud, siger Torben Svarre og fortsætter:

- Der er fundet flere hylstre derude, og vi ved, at han er blevet ramt af et skud. Men derudover er det svært at vide, hvordan skuddene er faldet.

Politiet ved skyderiet i Tingbjerg

Københavns Politi oplyser desuden, at de tekniske undersøgelser af bilen bliver foretaget i dag. Og derfor er der endnu ikke klarhed over, om skudofferet er sluppet heldigt fra skyderiet.

Skyderiet er banderelateret

Politiet har dog fået afklaret, at der var tale om et banderelateret skyderi. 

- Vi er ikke i tvivl om, at der er nogle banderelationer indblandet i det, siger vicepolitiinspektøren og fortsætter:

- Den ramte person har banderelation, og vi må næsten antage, at dem, der skyder, også har banderelation.

quote Den ramte person har banderelation, og vi må næsten antage, at dem, der skyder, også har banderelation

Torben Svarrer, vicepolitiinspektør hos Københavns Politi

Ved hændelsen mødte Københavns Politi talstærkt op med kampuniformerede betjente. Men selvom det ser voldsomt ud, så er det ifølge politiet almindeligt. 

- Når der sker sådan nogle skyderier, så sender vi gerne vores reaktionspatruljer ud. Det er ikke unormalt i Københavns Politi. Man kan jo aldrig afvise, at der er nogen, der kommer derud, når det har med bander at gøre. Så vi var massivt til stede, siger Torben Svarrer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik