Skoleledere: 200-300 skoler skal lukkes

Politikere i valgkampen til kommunalvalget forsømmer at oplyse borgerne om, at de vil lukke omkring 200-300 af landets godt 1.500 skoler i de kommende fire år, siger formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle til Morgenavisen Jyllands-Posten

>>Skolelukningerne er uundgåelige, fordi
kommunerne er nødt til at rationalisere, og fordi det i mange
tilfælde er nødvendigt for at sikre høj faglighed i
undervisningen.

Men mange lokalpolitikere tør ikke sige ligeud,
at der skal lukkes eller sammenlægges skoler, fordi de er bange
for at miste stemmer,« siger Anders Balle, der repræsenterer
omkring 4.300 skoleledere og mellemledere i folkeskolerne.Hans
vurdering støttes af andre skolefolk.

Formanden for
embedsmændene i kommunernes skoleforvaltninger, Per B.
Christensen fra Børne- og kulturchefforeningen, vil ikke sætte
et konkret tal på, men vurderer, at to af tre kommuner vil lukke
skoler i den kommende kommunalvalgperiode.

Samme vurdering
kommer fra kommunernes øverste politiske leder for skoleområdet,
borgmester i Holbæk, Jørn Sørensen (R), der er formand for KL's
Børne- og Kulturudvalg:»At der skal lukkes skoler, er helt
klart, og det skal nok passe, at det bliver i to tredjedele af
kommunerne.

Jeg mener, at lokalpolitikerne i højere grad burde
gå ud og fortælle vælgerne ærligt, at sådan er fakta.«I den
forgangne fireårige valgperiode i kommunerne er der blevet
lukket omkring 70 skoler, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik