Skattesag: Rudersdal mister 42 millioner

En gammel skattesag betyder nu, at Rudersdal Kommune står og mangler 42 millioner kroner i skatteindtægter i 2017.

01:32

1 af 2

Rudersdal står til at miste de mange millioner i skatteindtægter, efter SKAT har vundet en sag i Højesteret.

Kommunalbestyrelsen er som så mange andre kommuner lige nu dybt begravet i budgetforhandlinger for de kommende år.

Med nederlaget i Højesteret skal Rudersdals budget nu korrigeres, og der skal trækkes 42 mio. kr ud af budgettet. I forvejen skal Rudersdal finde 200 mio. kr. i besparelser over de næste fire år.

Sagen stammer tilbage fra en periode fra 2002 til 2006, hvor det britiske olieselskab Shell havde hovedkontor i Nærum.

Retssagen handlede om, hvorvidt SKAT måtte opkræve meget høje skatter på kulbrinte.

Sagen endte i Højesteret, som gav Skat medhold, derfor står Rudersdal nu til at miste de 42 mio. kr.

Herover kan du høre borgmester Jens Ive (V) forklare sagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret