Foto: Lorry

Satellitskoler i Nordsjælland mangler elever

Uddannelse tættere på eleverne. Det var ambitionen, da erhvervsskolen Nordsjælland tilbage i 2009 oprettede såkaldte satellitskoler i Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund Kommuner.       Netop de her kommuner døjer nemlig med et stort antal ufaglærte og arbejdsløse unge, erfarer DR København

Netop de her kommuner døjer nemlig med et stort antal ufaglærte og arbejdsløse unge, erfarer DR København
      Alene i Halsnæs Kommune er andelen af unge under 30 år på offentlig forsørgelse steget med 9,9 procent i forhold til sidste år. Andelen af unge uden uddannelse ligger desuden næsten 5 procentpoint højere end landsgennemsnittet.
      Og ved at rykke erhvervsskolerne tættere på de unge, håbede de nordsjællandske kommuner, at løsningen var fundet, men i Halsnæs Kommune fx. er det ikke gået, som man havde håbet, siger idémanden bag smedeskolen i Frederiksværk, som er en af satellitskolerne, Jan Sørensen:
      - Jeg tror bare, at det er mangel på viden om, hvad der er her. Så vi prøver hele tiden, at få fyldt skolen op, så den ikke går død igen, siger Jan Sørensen.
      Derfor ærgrer det kommunen ekstra meget, at man så samtidig taber mange af de unge - man har fået ind på en uddannelse - på grund af en ventetid på op til 3 måneder, før de kan få deres SU, siger arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune, Mette Jensen:
       - Når vi kan se, at det er det vigtige her i området, at få uddannet de unge mennesker, så er det ærgerligt , at det rigtigt ærgeligt, at når vi endelig får skubbet noget i gang, så falder det til jorden, siger hun til DR København.
      Samtidig oplevede kommunen for nylig, at 7 ud af 10 på et erhvervsskole-hold måtte stoppe, fordi de i ventetiden på SU samtidig ikke kunne få kontanthjælp.