Roadpricing i forslag

Endnu en af regeringens kommissioner anbefaler nu roadpricing. Der skriver dr.dk.

Det er regeringens produktivitetskommission, som i dag præsenterer en analyse af området for "transport og digital infrastruktur", og her er roadpricing et af forslagene.

Forslaget kommer kun knapt fire måneder efter, at netop roadpricing blev anbefalet af Trængselkommissionen. En kommission, som også var nedsat af regeringen.

Men dengang var regeringen ikke villig til at give roadpricing en chance.

Produktivitetskommissionens opgave er at klarlægge problemerne med Danmarks lave produktion samt at komme med anbefalinger til, hvordan man kan øge produktionen.

Sådan kan kommisions anbefalinger ramme dig

Roadpricing, trængselsafgifter og dyrere busbilletter i myldretid er gode idéer ifølge kommissionen.

Produktivitetskommissionen kommer i sin seneste rapport med en række bud på, hvordan infrastrukturen i højere grad kan være med til at fremme produktiviteten i samfundet:

* Der laves forsøg med kilometerbaseret roadpricing.

* Staten tilskynder til, at priserne i den kollektive transport i større udstrækning differentieres i forhold til efterspørgslen.

* Der indføres brugerbetaling i myldretiden for at køre over større broer og tunneler i perioder med trængsel.

* Priserne sænkes på Storebælts- og Øresundsforbindelsen i perioder uden trængsel.

* Der skal i højere grad fokus på det samfundsmæssige afkast, når der skal investeres i for eksempel nye veje, broer og kollektiv trafik.

* Det betyder, at der skal prioriteres investeringer i områder med trængsel og meget trafik, mellem områder med stor koncentration af økonomisk aktivitet, i intelligente trafiksystemer (ITS) og udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger.

* Der udarbejdes samfundsøkonomiske analyser på alle infrastrukturprojekter under hensyn til, at omkostningerne ved at udføre analyserne står i rimeligt forhold til projektets størrelse.

* Der etableres en statslig pulje, som medfinansierer kommuners arbejde med at få bugt med trængslen, for eksempel optimering af signalanlæg i lyskryds.

* Der udarbejdes en sammenhængende strategi for prioritering af de offentlige investeringer i internationale forbindelser inklusive terminaler og den tilhørende bag-landsinfrastruktur.

Kilde: Ritzau

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik