En gammel købmandsdisk, et kasseapparat i massivt jern og et væld af gamle æsker og blikdåser. Og så en masse glade ansigter.
Det er synet, der fremover møder dig, hvis du træder ned i kælderen under plejecentret Bernadottegården i Roskilde.
Her har beboere, pårørende og medarbejdere de seneste måneder samarbejdet om at ombygge et lille, udtjent kælderrum til en retrokøbmand.
En købmand, der med ting og sager fra beboernes ungdom, skal vække glade minder og danne ramme for, at de ældre kan dele deres erindringer om tidligere tiders liv og levned.
En årelang drøm der blev til virkelighed
Oprindeligt var det en af plejecentrets medarbejdere, der for godt to år siden fik idéen til købmandsforretningen. Men det var først, da Heidi Dahl begyndte som ny leder på plejecentret, at de to besluttede sig for at gøre drømmen til virkelighed.
Og det gjorde de. Selv om termometeret viste 30 grader, og kalenderen sommerferie.
Hun fortæller ofte, at hun bare gerne vil herfra. Men efter, at hun har været med til at starte købmanden op, kan jeg tydeligt mærke, at hun har fået mod på livet igen.
Det betød, at det gamle arkiv i kælderen skulle ryddes, mens de granskede alskens loppemarkeder for ting, der kunne skabe den helt rette stemning i købmandsforretningen.
- Vi kørte rundt i hver sin ende af Sjælland, og af og til kørte vi helt til Jylland for at hente en gammel købmandsdisk og et kasseapparat. Og selv om vi var trætte, og fik blå mærker over hele kroppen, så gav det os energi at se, hvor meget beboerne glædede sig, fortæller Heidi Dahl.
Beboere og pårørende har været afgørende
Udover centerlederen og medarbejderen, der tog initiativ til projektet, har realiseringen af drømmen om en købmandsforretning været afhængig af en stor indsats fra beboerne og deres pårørende.
- Det er afdelingslederens moster, der har malet væggene. Og så havde en af beboerne en symaskine fra dengang, hun blev enke. Og selv om hun var enormt glad for den, ville hun gerne donere den til købmandsforretningen. Så der er mange minder og historier hernede. Og jeg har dyb respekt for, at de vil dele ting, der betyder så meget for dem, fortæller Heidi Dahl.
Lokal Meny-købmand har bidraget med varer
Købmandsforretningen har åben fire dage om ugen, og drives af beboerne selv.
- De bruger meget tid på at lægge sammen og trække fra på kasseapparatet, der er så gammelt, at det ikke engang kan gå op til hundrede kroner. Og det er også beboere, der er nede og handle varerne ind. Så det er dem, der bestemmer, hvad, de vil have på hylderne, forklarer Heidi Dahl.
Det er den lokale Meny-købmand, der har engageret sig i projektet og har stillet nogle af sine varer til rådighed i kommission. Og så har plejecentret en konto hos supermarkedet, så beboerne ikke er afhængige af, at de har nogle pårørende, der kan komme og lægge penge til dem.
Udover medarbejdere og beboere har lokalsamfundet altså også vist sig at være begejstrede for projektet. Og det er noget, der betyder meget for Heidi Dahl.
- Jeg er dybt overvældet over, at der er så mange, der har bidraget til projektet. Borgmesteren kom sågar på besøg til åbningen, og tog sig tid til at snakke med beborne og spørge interesseret ind til projektet. Det betød rigtig meget for dem, fortæller hun.
Initiativet får livsgnisten tilbage hos beboerne
Selv om købmandsforretningen først lige er åbnet, kan Heidi Dahl allerede mærke tydeligt, hvor stor indvirkning, projektet har haft på beboernes livskvalitet.
- En af beboerne er tidligere sygeplejerske og har været vant til at hjælpe andre mennesker hele sit liv. Hun er på sine ældre dage blevet depressiv over, at hun føler sig til overs. Og har tit fortalt, at hun bare gerne vil herfra. Men efter, at hun har været med til at starte købmanden op, kan jeg tydeligt mærke, at hun har fået mod på livet igen, smiler Heidi Dahl.
Det værste, man kan føle som menneske er, at man ikke er noget værd.
Og netop livslysten er noget, der er vigtig for Heidi Dahl at give de ældre, mens de bor på plejecentret.
- Formålet er, at beboerne ikke bare sidder og kigger ud af et vindue og føler, at der ikke er noget tilbage. Vi vil gerne give dem noget indhold, så de føler, de har et dejligt liv i deres sidste tid. Det værste, man kan føle som menneske er, at man ikke er noget værd, fortæller Heidi Dahl.
