Rådgiver skal tage sig af misbrug

Roskilde Kommune styrker indsatsen over for unge, der er på vej ud i misbrugsproblemer eller allerede har et misbrug, skriver DAGBLADET Roskilde.

I starten af det nye år ansætter kommunen en ungerådgiver.

- Det er stadig ikke helt på plads, hvordan det kommer til at virke i praksis, men jeg forestiller mig, at rådgiveren kommer til at sidde et sted, hvor folk let kan finde vedkommende. Derudover skal personen ud og møde de unge hvor de er og samarbejde med SSP, som i forvejen gør en indsats på det her område, siger Joy Mogensen (S), formand for forebyggelses- og socialudvalget i Roskilde Kommune.

DAGBLADET lavede fornyelig en undersøgelse, der viste, at en fjerdedel af de unge i folkeskolens ældste klasse i Roskilde Kommune har prøvet at ryge hash.
Byrådet har næste år afsat en halv millioner kroner til projektet. Dertil kommer tre millioner kroner, som Roskilde Kommune har fået i satsmidler fra Sundhedsstyrelsen. Beslutningen om en ungerådgiver kommer ovenpå flere historier om hash i lokalområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik