Psykisk syges rettigheder overhøres

Der er penge at spare for en kommune ved at flytte sindslidende borgere fra botilbud i andre kommuner og hjem til institutioner, som kommunen selv driver. Roskilde Kommune viser sig dog lidt for ivrig efter at hjemtage psykisk syge mod deres vilje, skriver DAGBLADET Roskilde.

Borgerne har ifølge serviceloven ret til at blive inddraget i beslutningen, modtage klagevejledning og få aktindsigt i egne sager, men gentagne gange bliver det ikke overholdt.
- I min optik er magtmisbrug en stærk term, men det er deroppe af. Det er forkert både moralsk og menneskeligt, men også juridisk, siger Geert Jørgensen, direktør i Landsforeningen for opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS).
Borgmester Poul Lindor Nielsen (S) vil ikke forholde sig til overtrædelserne og ser ikke et behov for at indskærpe noget over for sagsbehandlerne, før LOS eller andre henvender sig til kommunen.
- Jeg vil kigge på de sager i det øjeblik, de bliver foreholdt mig, og det er der ikke nogen, der har gjort endnu. Jeg har åben telefon og mail, så alle kan få fat på mig. Hvis man mener, kommunen har gjort noget ulovligt, laver vi en undersøgelse af det, og vedkommende vil få svar, siger Poul Lindor Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik