Politiet: Stadig intet spor af Martin.

Københavns Politi er fortsat på bar bund i sagen om den 28-årige Martin Helbos pludselige forsvinden.

Hverken afhøring af vidner, undersøgelser på den 28-årige Martin Svejgaard Helbos bopæl eller gennemgang af overvågningsvideo har givet resultat, oplyser efterforskningsleder Anton Havegård fra Station Bellahøj i en pressemeddelelse.

- Martin blev sidst set i nærheden af sin bopæl, og omkring dette tidspunkt var hans telefon ikke længere aktiv, skriver efterforskningslederen.

Efter en bytur i Kødbyen i København natten til lørdag har en 28-årig mand været forsvundet, og nu øger Københavns Politi eftersøgningen for at finde ud af, hvad der er sket med ham.

Martin Svejgaard Helbo blev sidst set lørdag klokken to om natten tæt på sin bopæl, hvortil han havde taget en taxa.

Politiet fortsætter efterforskningen, som går i mange retninger. Intet peger dog på, hvor den 28-årige Martin befinder sig. Politiet vil derfor gerne høre fra folk, der kan have set den forsvundne.

Martin Svejgaard Helbo er ligeledes blevet efterlyst via det sociale medie Facebook. Således har flere tusinde brugere delt efterlysningen af manden, der forsvandt fra baren Bakken i kødbyen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik