Politiet beslaglægger narko på Christiania

Flere anholdelser og beslaglæggelse af narkotika efter politirazzia på Christiania. Politiet beslaglægger narko på Christiania

Flere anholdelser og beslaglæggelse af narkotika efter politirazzia på Christiania.

Fire blev anholdt, da politiet tirsdag aften gennemførte en razzia i Christiania. Tre blev anholdt for tyveri og en for salg af euforiserende stoffer. Syv sigtes for besiddelse af narkotika.

Blandt de beslaglagte effekter er 308 joints, 971,1 gram hash, 1,958 kg hash og 535 gram af en blanding bestående af hashfrø og -smulder. Blandt de øvrige ting, som politiet tog med sig var en dolk, et kanonslag et par elektronvægte, en grensaks og en jernstang udformet som slagvåben, oplyser Københavns Politis centrale vagtleder.

/ritzau/