Politi skal jage komunale læk

Roskilde Kommune vil nu sætte politiet ind i kampen mod politikere, som lækker fortrolige oplysninger til pressen.

Som et punkt på aftenens
økonomiudvalgsmøde i Roskilde Kommune skal de lokale politikere
godkende, at Roskilde Kommune nu tager kontakt med politiet for
at få hjælp til at stoppe lækkene fra kommunen ud til
offentligheden.- Det er dramatisk, men det er også dramatisk, at
vi har medlemmer, der begår ulovligheder, og det foregår gang på
gang, siger Roskilde Kommunes borgmester Poul Lindor Nielsen (S)
til DAGBLADET Roskilde. Han forestiller sig, at politiet blandt
andet skal komme med gode råd til, hvordan kommunen kan opbygge
sin dokumenthåndtering, så det bliver lettere at se, hvor et
eventuelt læk stammer fra.- Vi har selvfølgelig nogle
konspirationsteorier om, hvordan det her sker. Men vi kan kun
politianmelde hændelserne. Så er det politiets opgave at
efterforske sagerne. Men det her er dybt skadelig for Roskilde
Kommune, siger Poul Lindor Nielsen til DAGBLADET Roskilde.
Borgmesteren i Roskilde Kommune forklarer, at kommunen vil have
et møde med politiet om, hvordan eksempelvis kommunen kan
opbygge sin elektroniske dokumenthåndtering, så det i fremtiden
bliver lettere at afsløre, hvor der opstår læk af fortrolige
informationer. Poul Lindor Nielsen forklarer, at han allerede
har varslet sagen på det seneste politikredsmøde, hvor regionens
borgmestre og ledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi mødes.-
Så politiet er varslet, og det siger, kom til os så hurtigt som
muligt. Så nu skal vi lytte til, hvilke redskaber politiet har.
Det er dem, der er uddannet i det, siger Poul Lindor
Nielsen.Kommunalforsker og lektor Roger Buch fra Danmarks
Journalisthøjskole vurderer dog ikke, at det er en opgave, som
politiet vil kaste sig over med særlig stor ildhu.- Ofte sker
den slags læk som et led i det politiske spil. Politiet vil
dermed blive blandet ind i en masse politik i Roskilde Kommune.
Umiddelbart tror jeg ikke, at politiet er så interesseret i det,
siger Roger Buch til DAGBLADET Roskilde.