Hanane Elobdouni er én af de flygtninge, der nu skal lære at sidde bag rattet i en lastbil. Foto: TV 2

Var salgskonsulent i Marokko - nu får hun kursus i lastbilkørekort

I samarbejde med tv2.dk

Kommunerne er begyndt at tage utraditionelle metoder i brug, når flygtninge skal i arbejde.

Aldrig før har arbejdsløsheden herhjemme været så lav som nu, og det kan mærkes blandt de, der ellers har haft svært ved at finde et job - eksempelvis flygtninge.

Jeg er meget gået efter engagement, efter blikket, efter lysten til virkelig at ville.

Peter Flensted, direktør i Vikarbureauet Flyers

I dag har næsten hver tredje flygtning i Danmark et arbejde. Kommunerne er nemlig begyndt at samarbejde med de brancher, der mangler arbejdskraft.

For eksempel i Roskilde, hvor kommunen står for et kursus, mens vognmænd selv hjælper til med undervisningen.

Eleverne er flygtninge fra Syrien, Marokko og Eritrea – med vidt forskellig baggrund. De har været i Danmark mellem seks måneder og tre år.

Læs også Grønne partier kræver skærpede regler for lastbiler i hovedstaden

- Jeg er gået efter blikket

Hanane Elobdouni arbejdede som salgskonsulent, inden hun flygtede fra Marokko. Nu sidder hun bag rattet i en tonstung lastbil i Danmark.

- For at have et godt liv, det er vigtigt, ja. For mig og for min familie, siger Hanane Elobdouni. 

02:27

Se indslaget om Hanane Elobdouni og de andre flygtninge, der snart skal køre lastbil.

Luk video

Eleverne i chaufførklassen er blevet udvalgt gennem samtaler. Dels med kommunen, dels med vognmændene selv.

- Jeg er meget gået efter engagement, efter blikket, efter lysten til virkelig at ville, siger Peter Flensted, der er direktør i Vikarbureauet Flyers.

Maria Tvarnø er integrationschef i Roskilde Kommune. Hun siger til TV 2:

- Vi bliver også klogere med tiden, og der sker altså en åbning på arbejdsmarkedet lige nu, som vi kan gribe.

Kommunerne er blevet mere skarpe

Nye tal fra Innovationsfonden viser også, at kommunerne i højere grad målretter deres samarbejde med erhvervslivet. I 2014 var det fem procent af kommunerne, der lavede såkaldte branchepakker. Det tal steg til 39 procent i 2017. 

Hanane Elobdouni tager lynkurset for at få et godt liv i Danmark. Foto: TV 2

- De er blevet meget mere skarpe på at udvælge de brancher og samarbejde med de virksomheder, hvor vi kan se, at der er en åbning på arbejdsmarkedet, så de nyankomne flygtninge hurtigere kommer i beskæftigelse, siger Lars Larsen, partner i konsulentfirmaet LG Insight.

I løbet af de kommende seks måneder skal eleverne i chaufførklassen i Roskilde deltage i almindelig danskundervisning. De får et kursus i turbo-transportdansk, mens teoriundervisning og køretimer foregår på deres modersmål.

Øjner en gevinst

Vognmændene selv hjælper som nævnt til med undervisningen, for de øjner også en gevinst.

- Der er jo ingen grund til at tage en arbejdsstyrke ind, når vi har en arbejdsstyrke siddende her, som har lyst til at bruges, og som vi har lyst til at bruge, siger Peter Flensted fra Vikarbureauet Flyers.

Spørgsmålet er, hvorfor kommunerne ikke altid har haft et så målrettet samarbejde med erhvervslivet.

- Jeg tror bare, at arbejdsmarkedet ikke har været så åbent. Altså der har ikke været den mangel på arbejdskraft for bare et par år siden, som der faktisk begynder at være nu, siger Maria Tvarnø fra Roskilde Kommune.

Kommunens målsætning er, at 18 ud af de 25 flygtninge skal være i job som lastbilchauffører om seks måneder.

I samarbejde med tv2.dk