På med vintertøjet: Udsigt til kold weekend med glatte veje

Selvom hovedstadsområdet ser ud til at slippe nådigst, så er der udsigt til en kold, kold vinter-weekend.

Iskold luft har bevæget sig ind over Skandinavien. 

Hvad, der ellers har været én af de hidtil varmeste januar-måneder siden 1873, ser altså ud til at blive afløst af sne og slud i februar.

Fredag formiddag faldt temperaturent til under to minusgrader i Nordjylland, hvor sneen dalede, og nu ser vintervejret ud til at sprede sig til København.

På Twitter oplyser Københavns Kommunes vintertjeneste, at man fra fredag aften salter på både kørebaner, cykelstier og fortove.

Der er nemlig udsigt til glatte veje i morgentrafikken. 

Kold weekend forude - husk varmt tøj

Lørdag vil den kolde luft dække hele landet, så man overalt får dagsfrost, og generelt vil lørdagens temperaturer ligge mellem frysepunktet og tre graders frost, oplyser TV 2 Vejret.

Det bliver mest tørt, men langs de østvendte kyster ved Kattegat kan man i løbet af lørdagen igen få enkelte lette snebyger.

Snevejret vil så til gengæld medføre, at temperaturen stiger en anelse igen, da skyerne holder på varmen. 

Natten til søndag ventes et lavtryk over Polen at sende lidt lunere luft frem mod østersøegnene. Det kan give udbredt slud og sne i den sydlige del af landet med temperaturer lige omkring frysepunktet.

Søndag ventes fortsat nedbør over den sydlige del af landet, hvor der kan falde slud eller tøsne ved temperaturer lige over frysepunktet.

Hovedstaden ser altså ud til at slippe nådigst. 

 
 
Foto: TV 2 Vejret
 
 
Foto: TV 2 Vejret

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik