Foto: TV 2 Lorry

Operaen evakueret

Hovedstadens Beredskab oplyser, at hele den lille ø, hvor operaen ligger er evakueret.

Operaen blev tirsdag morgen evakueret. Det skyldes ammoniakudslip oplyser Hovedstadens Beredskab samt Københavns Politi til TV 2 Lorry. 

- En håndværker har rodet med et ventilationssystem. Han opdagede, at der er gået hul på ammoniakrør, forklarer Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab.

Operaen er derfor evakueret, mens der arbejdes på at lukke det utætte rør. 

Læs også Omfattende dokumentfalsk: Vagter arbejdede med falske papirer

Københavns Politi oplyser, at der ikke er fare for folk omkring operaen, og ingen er kommet til skade.

- Det er sket i et lukket rum, hvor brandvæsenet nu arbejder med at udlufte og så videre, lyder det fra Henrik Møller Jakobsen, vicepolitichef ved Københavns Politi.

Evakueringen skete, da et ammoniakudslip anses for at være farligt. 

Opdateres 

Læs også Mads blev stukket af skorpion i sin sko: "Vi gik i panik"