Økonomisk krise splitter kirkesogn

Bølgerne går højt blandt menighedsrådsmedlemmer, ansatte og sognebørn i Torup Sogn, efter at det er kommet for dagen, at sognet har 911.000 kroner mindre at gøre godt med i regnskabsåret 2009 end forventet, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag.

Ved seneste optælling resterede derfor blot 46.000
kroner i kirkekassen. Og da Torup Sogn ifølge menighedsrådets
formand Kurt Christensen har lønudgifter på cirka 400.000 kroner
om måneden og derfor er afhængige af det månedlige kommunale
tilskud, har menighedsrådet nu set sig nødsaget til at fyre en
graver og slå mandskabet på sognets to kirkegårde
sammen.Beslutningen har skabt stor modvilje blandt personalet og
flere af sognets kirkegængere. De beskylder
menighedsrådsformanden for at træffe beslutninger hen over
hovedet på alt og alle uden at orientere dem på forhånd.
Modviljen har blandt andet resulteret i en undersøgelse af
kirkegårdene foretaget af fagforeningen 3F, som nu åbent
beskylder menighedsrådet for at bryde overenskomsten. Den
økonomiske glidebane begyndte tilbage i januar 2008. Sognet
havde fået ny kordegn efter en længere periode med udskiftninger
i kontorpersonalet, og opgaven med at holde styr på den megen
papirarbejde var ifølge formanden en for stor mundfuld for den
nyligt udpegede kordegn. Fejlen medførte, at der hver måned blev
udbetalt færre penge fra kommunen, end sognet var berettiget
til, og det resulterede i, at man året efter opdagede et hul på
991.000 kroner, som rådet ikke kan få refusion for. Ifølge Kurt
Christensen ligger fejlen hos det tidligere menighedsråd og ikke
det nuværende.- I øjeblikket fejer vi op efter fire år, som
absolut ikke har været gode. Der har været foregået nogle
forkerte økonomiske dispositioner, og det prøver vi nu at rette
op på, siger formanden.