Nu er terrorsikringen af Christiansborgs Slotsplads endelig færdig

Terrorsikringen af Christiansborg Slotsplads har været længe undervejs. Men nu står 85 såkaldte stålpullerter klar til at sikre pladsen mod terrorangreb.

85 stålpullerter, camoufleret i granit, står i en halvcirkel og indrammer Christiansborg Slotsplads. Foto: TV2 Lorry

85 stålpullerter camoufleret i granitsten pryder Christiansborg Slotsplads. De skal sikre mod terrorangreb, hvor lastbiler eller andre køretøjer i høj fart kører ind i en menneskemængde. 

- Der er mange mennesker - alt fra folk, der bare går forbi, til demonstranter, til politikere. Og så er det et sted, hvor biler kan komme op i fart, og der vil man gerne have, at man kan sikre pladsen mod angreb fra biler, siger Morten Andreasen, koncernchef i Perimeter Protection Group, som er det firma bag terrorsikringen.

01:45

Terrorsikringen af Christiansborgs Slotsplads har været længe under vejs, og der har været politisk uenighed om, hvordan terrorsikringen skulle se ud. Nu står den færdig.

Luk video

Pullerter kan sættes fast nede i jorden og kan stoppe biler i fart. Det kan en granitsten faktisk ikke i sig selv. Det skal være sat fast i jorden, ellers kan de flyttes af en lastbil i fart.

Morten Andreasen, koncernchef i Perimeter Protection Group.

Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse har i en rapport fra 2018 vurderet, at angreb med simple våben, såsom køretøjer, er den mest sandsynlige form for terrorangreb i Danmark.

- Det er angreb, som efterretningstjenesten har svært ved at forudse og finde ud af, så derfor sørger man for at dæmme op for den type risici ved at sætte pullerter op her, siger Morten Andreasen, koncernchef i Perimeter Protection Group.

Tilbage i 2013 blev der sat 85 sten af ren granit, som en midlertidig løsning på terrorsikringen. Blandt andet på grund af politisk uenighed om, hvordan terrorsikringen skulle se ud, er terrorsikringen først blevet færdig nu. 

Stålpullert mere effektivt end store sten

Stålpullerterne danner en halvcirkel om slotspladsen og skærmer den fra angreb fra køretøjer. 

En pullert er en 1 meter høj stålpæl, der er gravet cirka 40 centimeter ned i jorden, og så har den granitsten udenom, så den udgør en granitkugle på omkring 1 gange 1 meter.

Det er angreb, som efterretningstjenesten har svært ved at forudse og finde ud af, så derfor sørger man for at dæmme op for den type risici ved at sætte pullerter op her.

Morten Andreasen, koncernchef i Perimeter Protection Group.

Granitstenene, der førhen udgjorde terrorsikringen, kan ikke skærme en plads mod et stort køretøj i høj fart, men det kan stålpullerterne.

- Pullerter kan sættes fast nede i jorden og kan stoppe biler i fart. Det kan en granitsten faktisk ikke i sig selv. Det skal være sat fast i jorden, ellers kan de flyttes af en lastbil i fart, siger Morten Andreasen, koncernchef i Perimeter Protection Group.

00:57

Hør om designet og om, hvor man crashtests pullerterne, så de kan holde til at blive påkørt af tunge køretøjer. 

Luk video

Vi skal vænne os til stålpullerter fremover

Granitstenene, som camouflerer de 85 stålpullerterne, har faktisk ikke en reel funktion.

- Granitstenene er egentligt mere til pynt. Man kan maskere pullerter med mange forskellige ting, så de passer ind i det miljø, hvor pullerten står, siger Morten Andreasen, koncernchef i Perimeter Protection Group.

Ifølge Morten Andreasen, så er løsningen med pullert en terrorsikringsløsning, som vi kommer til at se mere til fremover. Særligt i Tyskland bliver terrorsikring med pullerten brugt.

- I Tyskland er der mange byer, der sikrer bykernen, altså pladser og gågader med netop den her type løsninger. Det skal være noget, der passer ind i miljøet, så folk ikke bliver bange, siger han.

Pullerterne er certificeret efter højeste standarder og bliver testet ved officielle crashtests.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik