Foto: TV 2 Lorry

Motorcykel-ulykke: 19-årig kørte på baghjul

Den unge mand, der i går døde, da han kørte ind i en varebil i Roskilde, kørte på baghjul på sin motorcykel inden ulykke.

Han kørte formentlig langt over 100 kilometer i timen - og på et tidspunkt kørte han på baghjul. Sådan lyder det fra vidner i sagen om den unge motorcyklist, der i går mistede livet i Roskilde. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Den unge mand døde på stedet, da han ved 13-tiden i går i høj fart bragede ind i en varebil i krydset mellem Køgevej og Østervang i Roskilde.

En ambulance holdt ved et tilfælde for rødt i krydset, da ulykken skete, men ambulancefolkene kunne intet gøre for den 19-årige mand.

Politiet afventer en rapport fra en bilinspektør, før de giver et bud på motorcyklens hastighed, men vidneudsagn melder om en fart langt over 100 km/t.

Motorcyklen, den unge mand kørte på, var uden nummerplader.