Mistænkt bordelmutter tjente millioner

Kvinde er anholdt for at stå bag profitabelt bordel. Politiet mener, at hun har tjent knap tre millioner.

På kun et halvt år har en 56-årig kvinde tjent millioner på at drive bordel i København.

Det mener politiet, som fredag vil fremstille kvinden i et grundlovsforhør for at kræve hende fængslet.

Hun sættes i forbindelse med bordellet Hungarian Studio i Vanløse.
- Vi har arbejdet med sagen et stykke tid. Vi mener, at kvinden er indehaveren. Hun har været bortrejst et stykke tid, men hun blev anholdt, da hun kom tilbage til Danmark, siger politikommissær Henrik Andersen fra Københavns Politi.

Politiet har mistanke om, at kvinden sørgede for at indrykke annoncer for stedet og ansætte de udenlandske kvinder, der arbejdede der.
Det var primært ungarske og rumænske kvinder, der arbejdede på stedet.

Ifølge sigtelsen mod den 56-årige afleverede de prostituerede halvdelen af deres indtjening til kvinde, der på den måde skulle have tjent mindst 2,8 millioner kroner.

Politiets interesse for bordellet har tilsyneladende ikke været godt for forretningen. For ifølge flere mænd, der på internettet deler deres erfaringer om den slags steder, så er bordellet nu lukket ned.
- Jeg havde ellers en idé om, at jeg skulle en lille tur forbi her til aften, skrev en bruger tidligere på måneden.
- Havde samme planer senere på uge - de er/var ret søde, pigerne, replicerer en anden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik