Malmøfestivalen: Høje besøgstal trods regn

Malmøfestivalens ledelse regner med samme høje besøgstal som sidste år. 25.000 personer så koncerten med Timbuktu på Stortorvet.

- Vi har endnu ikke fået nogen officielle tal, men vi regner med at der har været mindst ligeså mange besøgende som sidste år. Det vil sige med undtagelse af søndag og mandag, da det regnede hele dagen, siger kommunikationsmedarbejderen Fredrik Hansson til News Øresund.

Malmøfestivalen afholdes på et åbent område, og derfor er det ikke muligt at give et nøjagtigt tal på hvor mange personer, der egentlig besøger festivalen. Kommunen og politiet vurderer at det handler om cirka 1,2-1,4 millioner besøg i løbet af de otte dage som festivalen varer.

Det er især de store koncerter, der trækker mange besøgende. Ved Timbuktus koncert kom der så mange mennesker, at arrangørerne måtte sende vagter ud for at informere om, at torvet var fyldt op.

- Der var cirka 25 000 personer på torvet. Så mange havde vi ikke til nogen koncert sidste år, siger Fredrik Hansson.

Flere andre bands, som First Aid Kit, Icona Pop og Nause, fyldte også torvet med op imod 20.000 tilskuere.

Trods de store folkesamlinger har politiet ikke haft travlt.

- Årets festival har været stille og rolig. Der har næsten ikke været nogle forstyrrende begivenheder, siger Fredrik Hansson.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik