Kritiske spørgsmål om Torvebyen

Lokalplanen for Torveby-projektet på C.F. Petersens grund midt i Køge er under behandling i Naturklagenævnet, som netop har sendt syv kritiske spørgsmål til Køge Kommune. Det skriver DAGBLADET Køge.

Naturklagenævnet vil blandt andet have en
begrundelse for kommunens beregninger af byggeprocenter og svar
på, hvorfor ændringerne af lokalplanen undervejs i forløbet ikke
har ført til en ny høring. Samtidig skal kommunen redegøre for,
at politikerne havde fået oplyst forkerte bebyggelsesprocenter,
da de vedtog lokalplanen i byrådet. Derudover ønsker
Naturklagenævnet klarhed over, hvad der skal ske med den
byplanvedtægt, som ved en fejl blev ophævet i forbindelse med
vedtagelse af lokalplanen.- Det er nogle meget klare spørgsmål
til kommunen, og jeg har faktisk aldrig troet på, at Køge
Kommune kunne slippe godt afsted med det her projekt. Kommunen
må lære at gå bedre til værks, når det handler om byplanlægning,
for når først bygningerne står der, så kan det ikke laves om,
siger John Danielsen, der er formand for Køge Å og Midtbys
Venner.Det er Køge Å og Midtbys Venner, der har klaget til
Naturklagenævnet, og John Danielsen er meget tilfreds med de
spørgsmål, som Naturklagenævnet nu stiller til kommunen. Han ser
det som en indikator på, at lokalplanen i sidste ende vil blive
kendt ugyldig.Teknisk Forvaltning i Køge Kommune har flere gange
fastholdt, at der er tale om mindre, ubetydelige fejl i
forbindelse med lokalplanen, og den opfattelse deler
Becker/Nielsen, der opfører og sælger de 74 boliger og 5000
kvadratmeter butikker og kontorer i Torvebyen.- Vi kører videre,
som om klagen bliver afvist, for vi mener ikke, der er lavet
nogen fejl. Vi har søgt byggetilladelse i kommunen, og den
venter vi sådan set bare på lige nu, siger Allan Becker, der er
medindehaver af Becker/Nielsen.Allan Becker forventer, at de
første boliger vil stå klar til indflytning i efteråret 2010, og
den lange byggefase skyldes blandt andet etablering af den
kommende parkeringskælder under Torvebyen.Hvis Naturklagenævnet
ender med at kende lokalplanen ugyldig, indebærer det, at hele
sagen skal gå om.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik