Kommuner hæver skatten unødigt.

Flere af de kommuner, som næste år hæver skatterne med i alt en halv mia. kr., kunne have skaffet alle pengene - og langt flere til - ved at udlicitere en større del af de kommunale opgaver.Ifølge en ny analyse fra Dansk Byggeri er der som absolut minimum 2 mia. kr.

- og sandsynligvis langt over det
dobbelte - at hente, hvis landets 98 kommuner sender flere
opgaver i konkurrence blandt private leverandører, skriver
dagbladet Børsen fredag.

»Hvis kommunerne ville passe ordentligt
på borgernes penge, kunne de sagtens finde midlerne i deres egne
kasser. Det krav synes vi, man skulle stille til dem politisk«,
siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, som også
er nået frem til, at der - igen med en konservativ vurdering -
er opgaver for i alt 22 mia. kr., som potentielt kunne udføres
af private firmaer.

Organisationen har set på, hvor stor andelen
af private leverandører er i hver enkelt af landets kommuner. Og
modsat tidligere undersøgelser fra bl.a. DI og Cepos er man gået
mere konservativt til værks og har undladt blindt at overføre
»best practice« fra de allermest udliciteringsivrige kommuner
til alle kommuner.

Man har også taget højde for, at nogle
opgaver er bedre egnet til private aktører end
andre.»Spørgsmålet er, om bykongerne kan se sig selv beskæftige,
ikke måske 3000 mand, men kun 2500? Vi mener, at man burde lade
graden af private leverandører indgå, når man foretager
udligning mellem kommunerne.

For hvorfor skal en kommune, der
ikke kører sin drift optimalt, nasse på andre kommuner, som
måske gør det,« spørger Lars Storr-Hansen.Han foreslår også en
slags præmieringsordning med incitamenter til de
kommunalpolitikere og embedsmænd, der formår at effektivisere og
overholde budgetterne.

Den største andel af af private
leverandører har Gribskov Kommune - målt med 2008-tal - med 38,4
pct., mens Norddjurs Kommune skraber bunden med 16 pct.Et af de
bizarre eksempler er Kerteminde Kommune på Fyn, som indenrigs-
og socialminister Karen Ellemann (V) har givet lov at hæve
skatten næste år.

Det vil indbringe knap 11 mio. kr. ekstra i
kommunekassen, men mere end det beløb, 11,4 mio. kr., kunne
ifølge Dansk Byggeris analyse være kommet i kassen, hvis andelen
af private leverandører blev løftet fra i dag 22,3 pct. til
35,6.Samme billede tegner sig i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Her
giver næste års skatteforhøjelse godt 16 mio. kr. ekstra. Heraf
kunne over 15 mio. være kommet ind, hvis graden af udlicitering
blev sat op fra 21,4 til 30,6 pct.»Kommunerne skal lære at
tænke, at hvad de gør i dag, kan de gøre bedre i morgen. Vi
anerkender, at der er en proces i gang, men det går meget
langsomt,« siger Lars Storr-Hansen til Børsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik