Enormt projekt præsenteret: København får ny bydel på kunstig ø med havnetunnel og metro

Regeringen fremlægger gigantisk byudviklingsprojekt i København, der skal have en helt ny bydel på ved Refshaleøen opført på en kunstig ø med havnetunnel og metrolinje.

Refshaleøen er omdrejningspunkt for en storstilet plan, hvor København får nu havnetunnel, metrolinje og bydel i området mellem Refshaleøen og Nordhavn. Foto: By & Havn

Refshaleøen er omdrejningspunkt for en storstilet plan, hvor København får nu havnetunnel, metrolinje og bydel i området mellem Refshaleøen og Nordhavn. Foto: Rendering fra Statsministeriet

1 af 2

Lynetteholmen.

Det navn bliver fremover en del af kartoteket af bydelsnavne i Danmarks hovedstad.

Et enormt byudviklingsprojektet er nemlig på vej i København.

Der skal bygges en helt ny bydel på en kunstigt anlagt ø ud for Refshaleøen, hvor en havnetunnel mellem Refshaleøen og Nordhavn skal anlægges. Denne skal forbindes med både metro og biler, der nu kan komme omkring København via bil.

- Vi ønsker at løse fremtidens problemer med i tide at tegne linjerne for fremtidens København, udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen.

På pressemødet fredag formiddag fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre flankeret af overborgmester Frank Jensen fra Socialdemokratiet, erhvervsminister Rasmus Jarlov fra De Konservative og transport- bolig- og bygningsminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance planerne for en storstilet byudvikling af København.

Læs også Her er planerne: Det skal du vide om Københavns nye ø

Den kunstigt anlagte ø ud for Refshaleøen, der har fået navnet Lynetteholmen, kommer til at kunne huse omkring 35.000 indbyggere.

Enormt projekt præsenteret: København får ny bydel på kunstig ø med havnetunnel og metro. Foto: Statsministeriet

Læs også Se billederne af Københavns nye bydel: Sådan skal Lynetteholmen se ud

- Vi præsenterer en vision, der adresserer tre komplicerede problemer, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til problematikkerne boligmangel, infrastruktur og klimasikring, København i øjeblikket står over for.

Politikerskaren oplyser, at projektet vil koste godt 20 milliarder i første omgang.

Men det store byudviklingsprojekt er selvfinansierende, lyder det.

- Vi skal i gang med at lave VVM i det nye år. Vi kan ikke fuldt ud sætte tal på, men foreløbige beregninger viser, at vi ved at lave betaling for at opføre boliger og benytte transport derude, kan finansiere hele projektet derigennem, siger overborgmester i København, Frank Jensen.

Med andre ord er der altså lagt op til, at det vil koste bilister et beløb at benytte havnetunnellen.

Hver fjerde bolig af de cirka 20.000 nye boliger på Lynetteholmen skal være almenboliger, oplyser overborgmesteren.

- Lynetteholmen vil være fuldt udbygget omkring år 2070, siger Frank Jensen.

Linjeføringen af den kommende havnetunnel med metro. Foto: Transport-, bygnings- og boligministeriet

Læs også Teknik- og miljøborgmester: Ja til boligø - nej til havnetunnel

Frank Jensen oplyser, at man fra staten vil etablere et datterselskab, der får 50 procent ejerskab - lidt på samme måde som ved selskabet By & Havn, der blandt andet har stået for bebyggelsen af Ørestad.

Fra år 2035 kan man gå i gang med at opføre de første boliger på Lynetteholmen, oplyser transport- bolig- og bygningsminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Formålet med gigantprojektet er blandt andet at fremtidssikre København til et stadigt voksende befolkningstal, mens også infrastrukturanlægningerne skal lede biler ud af Københavns indre by.

Samtidig skal Lynetteholmen gerne klimasikre København mod stigende vandstande.

04:17

Video fra pressemødet i statsministeriet: Planerne for Lynetteholmen offentliggøres.

Luk video

Allerede i efteråret 2017 rumsterede idéen om at anlægge en kunstig ø ud for Refshaleøen. Læs mere om det projekt herunder:

Læs også Byudviklere: Ny ø kan erstatte københavnsk havnetunnel

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret