Københavnske kirkelukninger trækker ud

Københavns Stiftsråd udskyder den endelige beslutningen om at tage 16 kirker ud af brug til den 5. februar.

Den langvarige proces omkring kirkelukninger i Københavns Stift kommer til at trække yderligere ud.

Københavns Stiftsråd vil alligevel ikke lave en endelig indstilling til kirkeministeren, når rådet mødes den 19. november, sådan som det oprindeligt var planlagt.

- Opgaven har vist sig at være mere omfangsrig, end vi først antog. Det er et stort indgreb, vi er i færd med at foretage, siger biskop Peter Skov-Jakobsen i en meddelelse onsdag.

Forslag om nedlæggelse af 16 kirker i stiftet

Stiftsrådet har besluttet at flytte datoen for den endelige stillingtagen til den 5. februar.

I april 2012 satte stiftsrådet i et debatoplæg navne på 16 kirker, som, rådet foreslår, tages ud af drift.

De berørte menighedsråd havde høringsfrist den 15. juni, men først den 9. november er stiftsrådet klar med et uddybende svar til de 16 menighedsråd, som nu får en ny frist til den 16. januar til at komme med nye indsigelser.

- Det er afgørende, at menighedsrådene får god tid til at forholde sig til det uddybende materiale, som stiftet har brugt de seneste måneder på at udarbejde, siger Peter Skov-Jakobsen.

Kirkeantal skal tilpasses antal af folkekirkemedlemmer

Den overordnede begrundelse for at reducere antallet af kirker i Københavns stift er at tilpasse antallet af kirker til antallet af folkekirkemedlemmer.

I dag er der omkring 320.000 folkekirkemedlemmer i København og Frederiksberg tilsammen. Det er næsten en halv million færre end i 1950, hvor befolkningstallet i København kulminerede.

Selv om befolkningstallet i København har været svagt stigende igen siden 1990, er antallet af folkekirkemedlemmer blevet ved med at falde på grund af en faldende medlemsandel.

Kirkelige aktivieter skal samles på færre enheder

Stiftsrådet håber, at kirkelukningerne kan stimulere det kirkelige liv ved at samle de kirkelige aktiviteter på færre enheder. Kirkelukningerne vil betyde, at der skal afholdes færre gudstjenester, og dermed kan der frigøres præsteressourcer til nye og andre opgaver.

Endelig er formålet med kirkelukningerne at spare penge, så stiftet kan få råd til at bygge nye kirker i Ørestad, Sydhavnen og måske om et par årtier i Nordhavnen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik