Foto: TV 2 Lorry

Kitesurfer styrtede ti meter på Amager

En kitesurfer overlevede onsdag en alvorlig ulykke, i Kongelunden på Vestamager.

En kitesurfer slap tilsyneladende med lettere kvæstelser efter en ulykke på onsdag aften.

- Ifølge vidner griber vinden kitesurferen, som bliver løftet ti meter op i luften, hvorefter skærmen klapper sammen og styrter til jorden, fortæller vagtchef Michael Poulsen fra Københavns Politi til Ritzau.

Ulykken skete ved Kongelundsfortet som er et populært sted at kitesurfe.

Efter ulykken blev kitesurferen fløjet til Rigshospitalet i en helikopter.

- Hun er kommet til skade, men det er ikke så slemt, som vi først frygtede, siger vagtchefen.