Kæmpe brobyggeri nærmer sig sin afslutning

Det sidste brosegment til Kronprinsesse Marys Bro er blevet støbt i Polen. - En vigtig milepæl, lyder det fra projektchefen.

Kronprinsesse Marys Bro har siden begyndelsen af byggeriet været en omdiskuteret sag i Frederikssund.

Broen skal nemlig udstyres med et betalingsanlæg, og det er ikke faldet i god jord hos alle.

Alligevel har byggeprocessen vakt fascination og nysgerrighed hos mange, og folk, der krydser Roskilde Fjord på den gamle Kronprins Frederiks Bro, kan tydeligt se den nye bro blive til. Stykke for stykke.

quote Det markerer, at vi er færdig med en vigtig del af vores arbejde

Henrik Vincentsen, projektchef

Og nu er det sidste segment blevet støbt i Stettin i Polen.

Det sidste af hele 492 segmenter, som Kronprinsesse Marys Bro i alt kommer til at bestå af. Produktionen af det sidste segment er ifølge projektchef Henrik Vincentsen en vigtig milepæl for brobyggeriet.

Fakta om segmenterne

- Det markerer, at vi er færdig med en vigtig del af vores arbejde. Det har været en af de kritiske processer at holde hastigheden på produktionen af segmenter oppe, og det er lykkedes uden store problemer, siger Henrik Vincentsen til TV 2 Lorry og uddyber:

- At se sådan et stort projekt tage form er helt fantastisk. Man kan se fremskridt hver dag, når man er ude på byggepladsen. Det er det fede ved at bygge en bro. Det er herligt, at man kan se effekten af det arbejde, man ligger i det, afslutter projektchefen.

Det sidste segment vil snart blive læsset ombord på det 44. og sidste skib, der sætter kurs mod Frederiksværk med segmenter til Kronprinsesse Marys Bro.

Et skib kan fragte mellem 11 og 12 segmenter af gangen, og hele processen med produktion og fragt vil have taget omkring et år, når det sidste skib lægger til kaj i Frederiksværk.

I marts 2018 sejlede det første skib afsted med segmenter og det sidste vil komme i havn i Frederiksværk i midten af marts 2019.

492 segmenter

Selvom broen består af hele 492 segmenter er det altså ikke smådele, vi taler om. Hvert segment vejer omkring hundrede tons, og det skal derfor fragtes separat fra havnen i Frederiksværk til byggepladsen i Frederikssund på en speciallastbil.

Speciallastbilen vil altså have taget turen hele 492 gange, når det sidste segment ankommer til byggepladsen.

Byggeriet af Kronprinsesse Marys bro er nu så langt, at vejdirektoratet er gået i gang med at rydde op på byggepladsen.

Ifølge Henrik Vincentsen vil monteringen af segmenter være færdig omkring påske. Det betyder, at broen om lidt under to måneder vil forbinde Hornsherred og Frederikssund. Men projektet slutter ikke her.

Både den nye motortrafikvej, der leder hen til broen og broen kræver stadig en del arbejde. Der skal udlægges fugtisolering og asfalt, og der skal monteres vejudstyr som autoværn, rækværker og støjskærme.

Store byggeprojekter fascinerer

Selvom mange er utilfredse over at skulle hoste op med henholdsvis 14 kroner for biler under 3.500 kg og 41 kroner for lastbiler for at benytte fjordforbindelsen, så er borgerne ifølge Henrik Vincentsen positivt stemte overfor selve byggeriet.

quote En bro af den størrelse er ikke noget, vi bygger hver dag. Så det skaber en fascination hos borgerne

Henrik Vincentsen, projektchef

- En bro af den størrelse er ikke noget, vi bygger hver dag. Så det skaber en fascination hos borgerne, og vi synes, at de virker positive. Ved de arrangementer vi har afholdt for borgerne, har tilslutningen været meget større, end vi regnede med. Folk kan godt mærke, at der er behov for broen, og at den vil forbedre deres hverdag, siger projektchefen.

Der har været flere demonstrationer mod at gøre broen til en betalingsbro, men det er på den præmis, at fjordforbindelsen kunne bygges netop nu.

Kronprinsesse Marys Bro åbner inden udgangen af 2019.

Fakta om fjordforbindelsen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20191202-185848-6-1920x1280we

Nu kommer den nye ghettoliste: Her frygter man at blive Københavns tredje hårde ghetto

anna

galleryNy vej flytter lastbiler fra baghaven - men nu er skolebørn i fare, mener beboere

Still Lynetteholmen Grafik 2 HEMO 2 billeder

playNy plan for Lynetteholm lammer lystbådehavn - og naboer skal forberede sig på støj

60_percent

playCoronarestriktioner på vej i 17 hovedstadskommuner, erfarer TV 2

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere